Det Evige Verdensbillede, bog 4
19. Bag dette strålevæld ser vi de kosmiske tilværelsesplaner markeret ved deres forskellige farver. Nederst til højre og venstre for strålesymbolet ser vi to gule felter. De symboliserer det rigtige eller færdige "menneskerige". Det er det første rige eller tilværelsesplan, i hvilket væsenet er hjemmehørende, efter at det er blevet til mennesket i Guds billede efter hans lignelse og er frigjort af den fysiske tilværelse.
      De grønne farvefelter på symbolet symboliserer det næste kosmiske eller åndelige rige "visdomsriget", der i særlig grad er hjemstedet eller sædet for intelligensfunktioner baseret på alkærlighed. Væsenerne lever her i højintellektuel skabelse og den højeste ild eller Guds ånd i renkultur.
      Det næste kosmiske rige herefter er "den guddommelige verden" eller intuitionsplanet. Det er udtrykt ved blå farve. Dette plan er hjemstedet for alle skabelsers eller manifestationers ideer eller facitter. Alle de ideer eller planer, efter hvilke alle de levende væseners organismers former og skikkelser er blevet til, er opstået her. Dette gælder alle manifestationer, skabelser i alle grundenergiernes materier, hvilket igen vil sige: "mineralskabelse", "planteskabelse", "dyreskabelse", "djævleskabelse", "menneskeskabelse", der er slutfacittet på skabelsesprocessen, eftersom det færdige menneske er i Guds billede efter hans lignelse. Og højere kan en skabelse ikke blive. Intuitionsevnen udgør den evne, ved hvilken det færdige menneske direkte kan opleve ideerne eller facitterne i alle livets manifestationer. Og med denne evne får væsenet således adgang til alverdens visdom, løsningen på livets mysterier og oplevelsen af Gud. Det er denne oplevelsestilstand vi har udtrykt som "kosmisk bevidsthed".
      Herefter kommer vi til det næste overliggende plan på symbolet. Det er markeret ved lys indigofarve. Dette er hjemstedet for væsenernes erindrings- eller hukommelsesenergi. Menneskenes hukommelse her på det fysiske plan er næsten latent for at blive helt latent i det næste plan, hvorefter den så vil tage til igennem "visdomsriget" og "den guddommelige verden" for at kulminere i et plan, vi har udtrykt som "salighedsriget". Her er væsenets ydre kosmiske bevidsthed taget af. Og væsenets livsoplevelse er her en oplevelse af hele dets fortidige tilværelse, dets mange liv igennem spiralkredsløbet. Da alle erindringer ender som salighedsoplevelser, er det således også en guddommelig lysende tilværelse, menneskene her oplever. Men det er altså væsenets egen indre tilværelse. Oplevelser i den ydre verden og samkvem med dennes væsener har det ikke mere. Dets sanser for oplevelse af den ydre verden og dennes væsener er forældede, er degenererede, og væsenerne er derfor efterhånden blevet bevidstløse i nævnte verden. Den er de kun i automatisk forbindelse med, og i kraft af hvilken væsenet efterhånden forberedes til et begyndende liv i et nyt spiralkredsløbs fysiske verden. Men mens denne forberedelse står på, lever væsenet altså i sine erindringers lysvæld eller salighed i det spiralkredsløb, som det nu er i færd med at forlade.
      Efterhånden går "salighedsrigets" lysenergier i kontakt med det fysiske plans energier, hvorved der opstår det fysiske område, vi kalder "mineralriget". Af mineralriget udvikler sig "planteriget", hvilket er markeret ved den røde farve på symbolet. I mineralriget lever væsenet endnu i sine erindringers lys. Men efterhånden som dets ydre mineraltilstand forvandler sig til vegetabilsk tilstand, begynder væsenet at få den allerførste spæde spire til sansning i den fysiske verden. Denne spire er det samme som det, vi kalder "anelse". Og herfra udvikler planten sig videre frem til den animalske tilstand, bliver til dyr og når senere frem til den ny spirals menneskestadium og således videre mod større og større højder, mod større og større spiralkredsløb igennem Guddommens evige lys i tid og rum i al evighed.
Symbol af Martinus
Symbol 37
Den tilslørede og afslørede evige sandhed