Med det diskarnerede væsens salighedsenergi inficeres udstrålingen fra de ved parringsakten i moderlivet indførte sædceller og de her forekommende ægceller. Disse celler eller dette befrugtningsmateriale kommer herefter til at udgøre tre sæt åndelig kraft, nemlig: et sæt fra parringsaktens hankønsvæsen, et sæt fra samme akts hunkønsvæsen samt det diskarnerede åndelige væsens kraft. Når en således påvirket sædcelle og ægcelle går i forbindelse med hinanden, knyttes det diskarnerede åndelige væsen til denne forbindelse i moderlivet. Og her overskygges sædcellens og ægcellens aura eller udstråling af det diskarnerede væsens aura eller udstråling. Skabelsen af en ny fysisk organisme tager sin begyndelse. Og de mikrotalentkerner for skabelse af en ny organisme, som er nedlagt i sædcellen og ægcellen fra parringsvæsenerne, bliver nu efterhånden mere og mere beherskede af det diskarnerede væsens åndelige kraft. Da denne åndelige kraft udstråles fra dette væsens talentkernesæt, vil det efterhånden overtage føringen af de fra parringsvæsenerne forekommende talentkernesæt, der herved bliver ført videre i skabelsen af en fysisk organisme helt i det diskarnerede væsens favør. Denne skabelse af en ny fysisk organisme, der begynder med fosterdannelsen i moderlivet, og som herfra udvikles til at kunne fødes i den fysiske verden og herfra udvikler sig videre til den fuldvoksne tilstand, befordres således af tre talentkernesæt, der hver især igen udgør et sæt arvelighedsbetingelser. Dette vil igen sige: arveligheden fra parringsaktens hankønsvæsens talentkernesæt, arveligheden fra samme akts hunkønsvæsens talentkernesæt, samt arveligheden fra det diskarnerede væsens talentkernesæt. De to talentkernesæt med arveligheden fra parringsvæsenerne er således absolut ikke beregnet på at skulle fuldføre skabelsen af den ny fysiske organisme. De er kun igangsættere af skabelsen af en sådan, som det diskarnerede væsen så kan overskygge og besætte med talentkerneudstrålingen fra sit eget talentkernesæt fra tidligere liv.
      Med denne, det diskarnerede væsens forbindelse med fosterdannelsen i moderlivet, begynder det med sit talentkernesæt sammen med parringsvæsenernes talentkernesæt at kunne præge fosterdannelsen eller skabelsen af den ny organisme og føre fosteret frem til den fysiske fødsel og herefter videre frem. Efterhånden aftager parringsvæsenernes, hvilket vil sige forældrenes talentkernesæts medvirken i skabelsen af den fysiske organisme, hvorefter det diskarnerede væsens ånd helt besjæler den fysiske organisme og fører den videre frem til den fuldvoksne alder og gør den til et lydigt fysisk redskab for sin ånd, bevidsthed og vilje. Og den diskarnerede ånd, det åndelige væsen, er således igennem denne guddommelige inkarnations- eller genfødselsproces blevet et modent fysisk væsen i kød og blod. Det kan nu her på det materielle, fysiske plan atter nyde af kundskabens træ og dermed udvide sit kendskab til, hvad der er godt, og hvad der er ondt og således føre modningen af sin væremåde videre frem imod sin fuldkommengørelse til mennesket i "Guds billede efter hans lignelse".