Det Evige Verdensbillede, bog 4
17. Mennesket i Guds billede er jo et væsen, der kender det onde i alle dets udløsninger og manifestationer og er nu i kraft af dette oplevede kendskab, ekspert i kulminationen af lysets eller alkærlighedens væremåde. Men denne højeste guddommelige livstilstand er det samme som at være i Guds billede. Den ville altså være totalt uopnåelig uden oplevelsen af mørket og det heraf udviklede kendskab til og afsky for det onde. Mørket er en indvielse til den kærlighedens og visdommens tilværelse i de højeste kosmiske verdener, der er beredt menneskene, når deres væremåde er udrenset for mørket, for krigens og hadets manifestationer og er blevet ét med Guds væremåde, alkærligheden.
Symbol af Martinus
Symbol 37
Den tilslørede og afslørede evige sandhed