Denne proces opstår, når hankønsvæsenets sædceller efter parringsakten er indført i hunkønsvæsenets befrugtningsorganer og en af nævnte celler her går i forbindelse med en ægcelle. I sædcellen og ægcellen forekommer de førnævnte talentkerner eller de såkaldte "kromosomer" og "gener". I sammensmeltningen af disse mikrokosmiske talentkerner fra begge parringsvæsenerne ligger arveanlæggene til en ny fysisk organisme. Men for at disse to væseners arve- eller befrugtningsanlæg kan komme til at udvikle sig til en ny fysisk organisme, kræves der her et diskarneret væsen, hvis ånd kan inkarnere i og opfylde disse mikroanlæg med livsenergi og dermed, i hunkønsvæsenets befrugtningsorgan eller moderliv, og i forbindelse med nævnte væsens livsenergi, påbegynde skabelsen af det foster, der efterhånden skal blive til en fuldt færdig fysisk organisme, ved hvilken det diskarnerede væsen, med sine egne fra tidligere liv nedarvede talentkerner, kan komme til fuld manifestation og livsoplevelse på det fysiske plan. Og vi ser således her, hvorledes et åndeligt væsen kan inkarnere i fysisk materie og blive til et fysisk væsen.