15. Som vi ser på symbolet, har væsenet ikke haft nogen direkte eller fuld adgang til ved eget selvsyn at opleve det evige lys på de forudgående udviklingsstadier således, som det er nået frem til her på det sidste stadium længst til højre i rækken. På alle de forudgående stadier har væsenet kun kunnet opleve det evige lys i en meget tilsløret form. Dette slør er symboliseret på symbolet ved den indrammede sorte og hvide figur lige ovenover væsenets symboliserede udviklingsstadier. Det sorte felt symboliserer det mørke, som den ufærdige og primitive tilstand, hadets og dets dræbende væremåde medfører, og som tilslører det evige lys for det ufærdige menneske. Vi ser, hvorledes denne tilsløring tager af eller svinder bort, efterhånden som lyset eller alkærligheden udvikler sig i væsenet for til sidst helt at udgøre væsenets psyke og væremåde. Denne sansekombination udgør de højere verdeners primære sansesæt. Det er dette sansesæt, der i sin totalt færdige udviklede tilstand giver sit ophav permanent kosmisk bevidsthed og individuel frigjort kosmisk suverænitet. Og væsenet er da som allerede omtalt blevet til det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse.
      Alle ufærdige mennesker verden over har kun adgang til at opleve den evige sandhed, hvilket vil sige: livsmysteriets løsning, der igen er det samme som oplevelsen af verdensaltets altgennemtrængende evige ophav: den evige Guddom og dennes altbelivende strålevæld i kulminerende alvisdom, almagt og alkærlighed, mere eller mindre tilsløret alt efter deres udviklingstrin. Det er dette Guddommens kulminerende, altbelivende lysvælds eksistens og tilstedeværelse i alle eksisterende levende væsener, der er nedblændet eller tilsløret for alle væsener, alt eftersom de er ufærdige og behersket af mørket. Denne nedblænding eller tilsløring af det evige lys skyldes altså væsenernes ufærdige livsoplevelsesevne, hvilket her vil sige: deres manglende intuition og humane følelsesudvikling eller alkærlighed.