14. Det orangefarvede område med de mange sort-hvide felter nederst på symbolet skal symbolisere det ufærdige menneske på dets forskellige stadier i udviklingen fra dyr til menneske. Vi ser her på symbolet, hvorledes den sorte del af felterne, der betyder: det onde, det dyriske eller det djævelske i mennesket, læst fra venstre mod højre, er i aftagende, mens de hvide felter, der betyder: det gode, det menneskelige i væsenet er i tiltagende fra stadium til stadium, ligeledes læst fra venstre mod højre. Disse stadier kan vi også symbolisere som menneskets jordiske fysiske liv, men så må vi her regne med et antal af liv, der er mange gange større end det, felterne udviser på symbolet. De samlede sort-hvide felter skal således symbolisere, hvorledes mørket eller det onde er i aftagende, mens lyset eller det gode er i tiltagende hos det ufærdige menneske. Vi ser altså her symboliseret menneskets udviklingsepoke helt nede fra dets primitive fremtræden som det dyriske menneske og helt frem til dets fremtræden som det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse. Det dyriske menneske er symboliseret ved de sort-hvide felter længst til venstre, hvor det dyriske eller mørket næsten helt behersker væsenet. Men vi ser, det er i aftagende for helt at være forsvundet i det sidste udviklingsstadium længst til højre på symbolet. Her er det altså lyset eller det rent menneskelige, hvilket igen vil sige alkærligheden, eller det evige lys, der fra en spæd begyndelse nu har udviklet sig igennem stadierne og frem til helt at udgøre væsenets mentalitet og væremåde. Væsenet er derfor her nået frem til at udgøre det færdige menneske med kosmisk bevidsthed og frigjort af reinkarnationen eller genfødslen i fysisk materie. Dette væsen er altså symboliseret længst til højre på symbolet som det sidste stadium i rækken af væsenets udviklingsstadier. Vi ser her, at væsenet ganske uhindret og direkte modtager strålerne fra det evige lys eller Guds hellige ånd, der er symboliseret på symbolet ved stråleimpulserne, der udgår fra trekanten, der symboliserer Guddommen eller verdensaltets altgennemtrængende, evige ophav.