Det Evige Verdensbillede, bog 4
10. De levende væseners sansekulmination i spiralkredsløbsrigerne
Øverst oppe på symbolet ser vi lyset og mørket i et spiralkredsløb markeret ligesom på symbol nr. 35. Lyset udgør det hvide felt. Mørket er markeret ved feltet med de mørke streger.
      I hvert af de forskellige spiralrigers felter ser vi en forskelligt farvet og i forskellig størrelse fremtrædende figur. Disse skal symbolisere de levende væseners sansekapacitet i hver af de nævnte riger eller tilværelsesplaner. Hver figur symboliserer således et levende væsen. Det hvide felt med trekanten i midten markerer dets jeg og overbevidsthed. Figuren i planterigets felt symboliserer med sit runde rødfarvede felt, at instinktevnen er plantevæsenets højeste sansekapacitet.
      Den runde figur i dyrerigets felt symboliserer med sit røde og orangefarvede felt, at instinkt- og tyngdeenergien er de primære kræfter i dyrets sansekapacitet, der i særlig grad er beregnet på befordringen af det dræbende princip. Dette gælder også langt frem i det ufærdige menneskes udvikling.
      Den runde figur i menneskerigets felt symboliserer med sine tre farvede felter: instinkt-, tyngde- og følelsesenergien. Den sidste energi er blevet intellektualiseret med den tiltagende intelligens og intuition, og hvorved den fremkommer som alkærlighed, der igen udgør den primære sansekapacitet hos det færdige menneske i Guds billede.
      Den runde figur i visdomsrigets felt symboliserer at intelligensen her ligger til grund for visdommen som den primære bevidsthedsenergi i visdomsriget, men naturligvis i samarbejde med andre grundenergier, alt eftersom de endnu er i arbejdsform og ikke degenereret.
      Den runde figur i intuitionsriget eller den guddommelige verden symboliserer, at intuitionsenergien i forbindelse med den endnu fremragende intelligens- og alkærlighedsenergi her udgør den primære bevidsthedskapacitet, mens tyngde- og instinktenergien her kun eksisterer i mere eller mindre latente former. Væsenet er her på livets allerhøjeste bevidsthedstinder i den ydre verden eller den verden, det deler med andre væsener i samme verden.
      Den runde figur i salighedsrigets felt symboliserer her alle grundenergierne i de runde farvede felter, men disse er nu mere eller mindre i en latent eller sovende tilstand. Kun hukommelsesenergien er i fuld aktivitet eller kulmination. Den har her i salighedsriget overtaget hele væsenets vågne bevidsthedsfunktion. Men da denne funktion kun giver væsenet erindringsoplevelser, og dets sansekapacitet i den ydre verden er sovende eller latent, er det således væsenets egen indre verden, det nu oplever. Men denne oplevelse er selve kulminationen af livsoplevelse. Her midt i dets salighedsrige, der er det samme som dets egen indre verden, oplever det sig selv og erindringerne fra hele det tilbagelagte spiralkredsløb. Denne gigantiske erindringsmasse, som det nu med sin kulminerende hukommelsesevne totalt behersker, danner tilsammen erindringsbilledet af dets i spiralkredsløbet oplevede verdensalt. Det kan gå frem og tilbage i denne dets erindringsverdens tidsperioder og her genopleve alle sine jordliv med deres skæbnedannelse i lys og mørke. Og som vi allerede har berørt, lever væsenet her i dette af sin erindring skabte verdensalt, som dettes altoverstrålende guddom og altbeherskende ophav. Gudesønnen får her på spiralkredsløbets højeste tinder i lyset lov til at opleve sig selv som en guddom i sit eget verdensalt. Kan en Guddom give sin søn en større oplevelse end den, at lade ham være en levende guldkopi af sin guddommelige evige Fader i dennes af alkærlighed opretholdte verdensalt?  – Det er dette guldkopierede billede af den evige Guddom og dennes verdensalt, der udgør kroningen på den af samme Guddom skabte forvandling af mørkets kulminerende djævlevæsen til lysets kulminerende strålevæsen i sit eget i "levende" guld kopierede billede efter sin lignelse. Det er ikke så mærkeligt, at det evige ord "alt er såre godt" er brudt lysende frem igennem årtusinders mørke som en kosmisk verdensimpuls, der nu skal lede jordens menneskehed til modtagelighed for kosmisk bevidsthed, som menneskene kun kender under begrebet "den hellige ånd", men endnu ikke kender ret meget til i praktisk manifestation og væremåde.
Symbol af Martinus
Symbol 36
Det evige livs struktur