Det Evige Verdensbillede, bog 3
Den evige Guddom og væsenernes sansebegavelse
Symbol nr. 30
Forklaring til symbol nr. 30
1. På symbol nr. 30 symboliserer vi Guddommen og de levende væseners sansebegavelse. Igennem de levende væseners sansebegavelse, der tilsammen udgør Guddommens sansebegavelse, ser vi, hvorledes Guddommen igennem denne sansebegavelse bliver i stand til at skabe og opretholde de forskellige tilværelsesplaner. Vi ved, at denne sansebegavelse, hvilket vil sige: livsoplevelse og skabelse, befordres i kraft af de seks grundenergier, hvis skiftende virkefelt reguleres af moderenergien, og hvorved spiralkredsløbsprincippet og tilværelsesplanerne opretholdes.
      Den hvide figur med strålerne oppe i højre hjørne på symbolet udtrykker Guddommens jeg. Denne figurs stråler symboliserer, at Guddommens jeg består af alle de eksisterende levende væseners jeger tilsammen.
      Efter den hvide figur kommer der nogle figurer i violette farver, disse symboliserer de levende væseners X2 eller skabeevner, der tilsammen udgør Guddommens X2 eller skabeevne.
      Fra disse figurer og ned til den hvide rand med flammefigurerne symboliseres alle eksisterende levende væseners X3, der er det samme som deres organismer og øvrige skabte ting, der igen tilsammen udgør Guddommens organisme eller det evige verdensalt. Symbolet viser således, hvorledes Guddommens jeg består af alle levende væseners jeger, og hvorledes Guddommens skabeevne består af alle de levende væseners skabeevner, og at Guddommens organisme består af alle de levende væseners organismer, såvel af de mellemkosmiske som af de mikrokosmiske og makrokosmiske. Verdensaltet er således Guddommens synlige legeme eller organisme, igennem hvilken dens usynlige skabeevne og jeg åbenbarer sig som kendsgerning for den kosmisk begavede iagttager.
Symbol af Martinus
Symbol nr. 30
Den evige Guddom og væsenernes sansebegavelse