Det Evige Verdensbillede, bog 3
8. Stjernefelt nr. 6
Det forannævnte levende væsen har en evne til at opleve livet. Det faste punkt i denne oplevelse er naturligvis dets egen jegfornemmelse. Men denne fornemmelse har det ikke i fundamental dagsbevidst oplevelse på det fysiske plan, før det har udviklet sig gennem mineral-, plante- og dyreriget. Indtil dette stadium er jegfornemmelsen ganske ubevidst. Det er i virkeligheden kun de ydre oplevelser af naturens påvirkninger, og påvirkningerne fra de andre levende væsener, det i særlig grad begynder at opleve vågen dagsbevidst. Det oplever således omgivelserne og begynder at skelne sig selv fra disse uden dog i første omgang at have tanker om sig selv. Men efterhånden begynder det dog at skelne sig selv ud fra omgivelserne og udtrykker dette sit selv i ordet "jeg" og omgivelserne ved ordet "det". Og således er det en kendsgerning, at vi alle lever i oplevelsen af os selv som "jeg" og omgivelserne som "det". Denne oplevelse er det sjette grundfacit i livet eller livsmysteriets løsning.
      På symbolet ser vi denne kendsgerning symboliseret i det sjette stjernefelt. Trekanten symboliserer "jeget", og farvefelterne symboliserer selve verdensaltet, der danner det levende væsens omgivelser og udtrykkes ved "det".
Symbol af Martinus
Symbol nr. 32
De tolv grundfacitter eller livsmysteriets løsning