Det Evige Verdensbillede, bog 3
8. Vi kommer herefter til det sidste tilværelsesplan i nærværende spiralkredsløb. Det udgør det, vi kalder salighedsriget. Det er markeret ved lys indigo farve. Dette tilværelsesplan er en absolut indre verden for væsenet. Den fundamentale sanseenergi på dette plan er hukommelsesenergien. Væsenet er således her vågen dagsbevidst i sine erindringer fra alle rigerne eller tilværelsesplanerne i den spiral, det nu igennem salighedsriget skal forlade for at overgå til et nyt kosmisk spiralkredsløb. Det lever her i en fra den ydre verden isoleret tilværelse. Dets evner til at sanse i den ydre verden er her degenereret og ophørt. Det kan kun opleve erindringer. Men da erindringer, jo ældre de bliver, desto mere kommer til at stråle i et forklarelsens lys, bliver det en ekstasefrembringende nydelse for væsenet at opleve disse sine erindringer fra hele det tilbagelagte spiralkredsløbs regioner. Hele væsenets samlede erindringsområde er jo intet mindre end en kopi af verdensaltet, således som væsenet har oplevet det i det nævnte tilbagelagte spiralkredsløb. I dette levende erindringsbillede af verdensaltet lever væsenet. Det udgør her hele dets livsoplevelsesområde. Det har ingen bevidst forbindelse med noget som helst andet levende væsen. Det lever helt og holdent i sin erindringsverden. Her kan det genopleve alle sine tidligere oplevelser og kan genfremkalde tidligere oplevede samvær med sine kære venner. Det lever her suverænt i sin egen af erindringer bestående verden. I denne dets egen suveræne verden får det ligesom lov til at opleve sig selv som gud i dette sit eget lille verdensalt. Det er en symbolsk oplevelse af, hvorledes Guddommen befinder sig i sit eget store verdensalt, men dog med den forskel, at Guddommens verdensalt består af virkelige levende væsener, medens menneskets i erindringerne fremkaldte verdensalt kun består af kopier af levende væsener og ting. Men ikke desto mindre er oplevelsen i dette væsenets eget indre verdensalt den allerhøjeste eksisterende salighedsfrembringende foreteelse.
      Strålen, der udgår fra salighedsriget, symboliserer altså erindrings- eller hukommelsesenergien. Vi ser, at også den strækker sig over hele spiralkredsløbets område og er fundamentet for denne væsenernes allerhøjeste livsoplevelse i deres indre verden, netop denne, at opleve sig selv som en guddom i sit eget verdensalt, omstrålet af kulminerende salighed.
Symbol af Martinus
Symbol nr. 30
Den evige Guddom og væsenernes sansebegavelse