7. Det hvide felt på symbolet, der strækker sig fra trin nr. 6 mineralriget, og frem igennem trin nr. 1 planteriget, og trin nr. 2 dyreriget, og rører ved grænsen til trin nr. 3 det rigtige menneskerige, symboliserer den ufærdige jordmenneskeheds bevidsthedsgrænse. Den ufærdige jordmenneskeheds bevidstheds- eller vidensfelt udgør altså kun en viden om mineral-, plante- og dyrerigets fysiske område. De åndelige verdener: det rigtige menneskerige, visdomsriget, den guddommelige verden og salighedsriget kender de ufærdige eller endnu dyriske mennesker ikke ret meget til. Den ufærdige menneskehed har således i realiteten kun en materialistisk viden, der kun strækker sig til en viden om mineralsk, vegetabilsk og animalsk materie. Det levende væsen og dets kosmiske begavelse og struktur, som udformer og behersker den fysiske materie, kender den ikke noget til som absolut realistisk viden. Den kender således i virkeligheden ikke "det levende" i de levende væsener. Den kender kun den organisme eller materiekombination, som er udformet og behersket af "dette levende". Det er "dette levende", der udgør jeget og dets overbevidsthed eller det absolut "evige noget" bag al synliggørelse og skabelse. Hvis ikke Gud igennem verdensgenløsningen gav jordmenneskeheden den kosmiske viden om det virkeligt levende bag al fysisk manifestation og skabelse og dermed vejledede den, ville den aldrig kunne nå uden for dyrerigets område. Men med udviklingen af humanitet og kærlighed skænkes menneskene den kosmiske evne intuitionen. Med denne evne bliver væsenet oplevelses- og orienteringsdygtigt i det åndelige eller kosmiske verdensalt, der er livets evige fundament, medens den fysiske side ved dette verdensalt, som vi allerede i de foranstående analyser har set, kun er illusorisk.