Det Evige Verdensbillede, bog 3
6. Når der på symbolet er indtegnet 25 kosmiske livsbaner, skal det absolut ikke udtrykke, at der kun eksisterer disse 25 baner. Disse baner forekommer selvfølgelig i et uendeligt antal i verdensaltet. De markerede 25 baner skal kun symbolisere, at der er mange.
      Vi kan ikke her komme nærmere ind på disse kosmiske livsbaner, men blot udtrykke at den væsentligste del af disse ikke berører jordkloden, men går ind over andre kloder og verdener i det evige verdensrum. Og her repræsenterer de menneskearter med strukturer og former for levende væsener, der forekommer i et ocean af variationer af organismer, der i skønhed og fuldkommenhed er ufattelig for det ufærdige jordmenneske. Men de har alle tilfælles, at de er mennesker, nogle på vej til fuldkommenhed, andre er allerede i denne fuldkommenhed og kulminerer i udstråling af Guds almagt, visdom og kærlighed igennem hele verdensaltet, atter andre er på vej ind i en ny spirals mørke for her at opleve den kosmiske indvielse og fuldkommengørelse til at opleve Guddommens evige eksistens, lys og varme, almagt og kærlighed i endnu højere spiraler og livszoner i det evige verdensalt. Vi ser her Kristi ord: "I min Faders hus er der mange boliger", stå ved magt, ligesom vi også ser, at det er naivt at tro, at den jordiske menneskeform er den eneste i verdensaltet, igennem hvilken Guddommen kan åbenbare sit billede, sit liv, sin væremåde, sin alvisdom, almagt og altoverstrålende, kulminerende kærlighed.
Symbol af Martinus
Symbol nr. 29
Kosmiske udviklingsbaner