Det Evige Verdensbillede, bog 3
6. Hvert tilværelsesplan har igen mange mindre kredsløb, som også kan symboliseres ved trappetrin. Der er f.eks. de enkelte jordliv, som hver for sig bliver mere og mere fuldkomne. Der er årskredsløbene og døgnkredsløbene med flere. Disse tilværelsesplanernes mindre, lokale trin er symboliseret som farvefelterne længst til højre på symbolet, der skal udtrykke trappefigurens forside. Vi skal komme tilbage til den i forklaringen til symbol nr. 29. – Den hvide farve på symbol nr. 28 symboliserer X1, der her betyder verdensaltets jeg. Vi har således på symbol nr. 28 vist det mest letfattelige billede af det evige livs eller verdensaltets struktur. Det viser os, at det evige liv er en vej i evigt kosmisk lys, der er det samme som en vej i evig kærlighed.
Symbol af Martinus
Symbol nr. 28
Det evige liv eller livsstigen