Det Evige Verdensbillede, bog 3
52. Det dræbende princip. – Figur nr. 10
Dyreriget er det dræbende princips rige eller mørkets verden i renkultur. Nævnte princip, der på symbolet er symboliseret ved den sortrøde figur markeret som nr. 10, udgør intet mindre end livsfundamentet for dyrerigets væsener. Figuren symboliserer således al morderisk blodsudgydelse, myrderier, al dødbringende lemlæstelse og lidelse og den heraf følgende dødbringende karma eller skæbne. Denne karma bliver også undertiden udløst ikke blot af levende væsener, men den kommer også til udløsning igennem den død eller dødbringende lemlæstelse, naturkatastroferne kan føre ind over væsenerne. Figur nr. 10 er således udtryk for alle former for væsenernes udløsning af unaturlig død over andre væsener og den heraf følgende tilbagevirkende karma eller skæbne.
Symbol af Martinus
Symbol nr. 33
De dyriske og menneskelige tankeklimaer
Symbol af Martinus
Symbol nr. 33A
Registrering af symbol nr. 33