Det Evige Verdensbillede, bog 3
5. De store violette trin symboliserer hver især et spiralkredsløb, altså en livsoplevelsesepoke, inden for hvilken væsenerne oplever kulminationen af mørket og kulminationen af lyset. Tager vi det midterste spiraltrin, ser vi, at det strækker sig op over seks farvede trin. På farverne kan vi se, at det nederste trin udgør instinktplanet eller planteriget. Det næste udgør tyngdeplanet eller dyreriget, i hvilket mørket kulminerer. Det tredje rige udgør følelsesplanet eller det rigtige menneskerige. Det fjerde udgør intelligensplanet eller visdomsriget. Det femte udgør den guddommelige verden eller intuitionsplanet. Og det sjette udgør hukommelsesplanet eller salighedsriget. Disse fire sidste riger er lysets riger, medens tyngdeplanet eller dyreriget er mørkets plan, spagfærdigt begyndende i planterigets sidste del. Og således rummer hvert spiraltrin den samme struktur og de samme tilværelsesplaner men i nye variationer. Det evige liv er således i virkeligheden fundamentalt en lysets vej. Det mørke, der findes, eksisterer jo kun for at markere denne vej. Hvis det ikke fandtes ville der ikke kunne eksistere nogen som helst form for oplevelse eller sansning og derfor heller ikke nogen som helst form for oplevelse af liv og manifestation.
Symbol af Martinus
Symbol nr. 28
Det evige liv eller livsstigen