Da det ufærdige menneske er et væsen, i hvem den modsatte pol, altså den feminine i manden og den maskuline i kvinden, er under udvikling, og væsenet således er et begyndende dobbeltpolet væsen, bliver dets daglige liv og væremåde en tilsvarende blanding af enpolede og dobbeltpolede manifestationer. Det ufærdige menneske forekommer derfor hverken i enpolet eller dobbeltpolet renkultur. Men det er absolut ikke vanskeligt at skelne de enpolede og dobbeltpolede manifestationer fra hverandre. Forelskelses-, parrings- eller ægteskabstilstanden og sympatien for afkommet er som før nævnt enpolethedens eneste lysområde. Uden for dette område er det ikke muligt at kunne elske sin næste som sig selv. Ja, væsenet kan end ikke elske sin ægtemage, som det elsker sig selv. Ægteskabs- eller parringssympatien er i allerhøjeste grad baseret på parternes forelskelse. I situationer, hvor dette ikke er tilfældet, idet den ene af parterne svigter den anden part, kan der opstå bitterhed, vrede og had mellem parterne, ja, endog dødsfjendskab. Forelskelse er således af egoistisk art. Den giver kun for at tage eller for at eje den anden part. Nogen absolut kærlighed, dette "hellere at give end at tage", afføder enpoletheden absolut ikke. Det er rigtigt, at et dyr undertiden med dødsforagt forsvarer sit afkom, og det er meget beundringsværdigt, og giver udtryk for dyrets overordentligt store sympati for sit afkom. Men denne sympati er absolut ikke alkærlighed; det er ikke en sympati, dyret ligesom Kristus eller det færdige menneske i Guds billede kan yde alle og enhver. Det er heller ikke dets mission. I henhold til dyrets enpolede, organiske struktur kan det, som vi allerede ved, kun udfolde parrings- eller ægteskabssympatien, som kun strækker sig til et væsen af modsat køn og sit afkom. Her ud over kommer så dets følelse over for andre væsener, dyr og mennesker. Denne følelse er meget primitiv, så længe dyret endnu næsten er enpolet i renkultur, hvilket vil sige: i dets første primitive livsepoke som menneske. Denne primitive følelse befordrer princippet "enhver er sig selv nærmest".