3. Med hensyn til verdensaltets levende væsener udgør de alle hver især princippet "menneske". I spiralkredsløbets menneskerige, visdomsrige og den guddommelige verden udgør de samme levende væsener alle hver især det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse. Men efter udlevelsen af denne høje guddommelige tilstand degenererer væsenets kosmiske manifestations- og oplevelsesevne i den ydre verden. Og væsenet overgår efterhånden til salighedsriget og lever her hovedsageligt på sin hukommelses- eller erindringsevne. Fra salighedsriget overgår de altså til en ny spirals fysiske verden og danner den del af salighedsriget, vi kender under begrebet: mineralriget. Herefter gennemgår de atter udviklingen igennem plante- og dyreriget og bliver til et færdigt menneske i det nye spiralkredsløb og genoplever nu atter de højeste verdener i dette spiralkredsløb for atter at degenerere og genopstå i et endnu højere spiralkredsløb og således fortsættende i al evighed. I mineral-, plante- og dyretilstanden er væsenet således et ufærdigt menneske. Dets mineralske, vegetabilske og dyriske fremtræden udgør i virkeligheden kun en fostertilstand i dets tilblivelse som menneske. Disse nævnte tre stadier er således kun ufærdige "menneskestadier". Bag disse stadier eksisterer altså det evige, treenige princip, der udgør det levende væsen, som er ophavet til manifestationerne og oplevelserne. Dette princip er nøjagtigt det samme for alle eksisterende levende væsener. Det er i sig selv Guds billede og livsfundamentet for alt levende.