Det Evige Verdensbillede, bog 3
3. Det helt mørke felt, der indrammer de hvide stråler, symboliserer det dyriske i alle ufærdige jordmenneskers bevidsthed tilsammen. Det symboliserer alt det, vi kender under begreberne had, bitterhed, vrede, hidsighed, ukærlighed, egoisme eller selviskhed, alt hvad vi kender som bagtalelse og forfølgelse af sin næste, al ondskab imod levende væsener, dyr såvel som mennesker, alt hvad der kommer ind under begrebet kødspisning eller nydelsen af animalsk føde, alt hvad der kommer ind under begrebet: nydelsen af alkohol, narkotika og andre giftige nydelsesmidler, alt hvad der hører ind under ulykkelige ægteskaber. Hertil kommer naturligvis også alle former for krige, verdenskrige, arbejdskrige, strejker og lockouter osv. – Den mørke del af auraen omkring den hvide aura udgør altså det mørke, der skaber ragnarok eller helvede.
Symbol af Martinus
Symbol nr. 27
Jordklodens kosmiske stråleglans