2. Nærværende symbol symboliserer som nævnt livsmysteriets løsning. Når symbolet er formet som en stjerne, skal det symbolisere, at livsmysteriets løsning er en afsløring af et altoverstrålende guddommeligt lys, baseret på kulminerende harmoni, visdom og kærlighed. Livsmysteriets løsning bliver en mental lysende og varmende solopgang i ethvert ufærdigt menneskes sind og tanke, en inspirerende og livgivende fornemmelse af Guds nærhed, en opstandelse fra dødens og mørkets rige.
      Uden om stjernen ser vi på symbolet et orangefarvet felt, der danner symbolets yderste rand, dette symboliserer tyngdeenergiens, det dræbende princips eller mørkets domæne. Dernæst kommer et grønt felt, der symboliserer intelligens, samt et gult felt, der symboliserer følelse. Når disse to bevidsthedsenergier på symbolet er svejset sammen og ligesom danner en enhed, skal det betyde, at de udtrykker intellektualiseret følelse, der er det samme som kærlighed. Nævnte gulgrønne felt symboliserer således lyset, medens det orangefarvede felt symboliserer mørket.
      Rent bortset fra, at det gulgrønne felt, der, som vi lige har nævnt, symboliserer kærligheden, skal det også her på nærværende symbol symbolisere den højeste ilds to store hovedorganer: den maskuline pol og den feminine pol. Det grønne farvefelt symboliserer således den maskuline pol, medens det gulfarvede felt symboliserer den feminine pol. Tilsammen udgør disse to poler fundamentet for mørkets og lysets skabelse i spiralkredsløbet.
      Som vi ser på symbolet, er den maskuline pol (det grønne felt) i en fremtrædende overvægt i forhold til den feminine pol (det gule felt), der kun danner den tynde rand uden om det grønne felt. Væsener i hvem dette forhold gør sig gældende udtrykker vi som "hankønsvæsener" ligesom vi udtrykker væsener, i hvilke det modsatte forhold gør sig gældende, som "hunkønsvæsener". Hankøns- og hunkønsvæsener er således væsener, i hvilke kun den ene af de to poler er i fuld virksomhed. Vi udtrykker dem derfor som "enpolede" væsener. Da slutfacittet for væsenernes udvikling er dobbeltpolethed, vil de være at betragte som ufærdige væsener i samme grad som de er enpolede.
      Centrumsfiguren i stjernens midte symboliserer det dobbeltpolede væsen. Den inderste runde gulgrønne figur symboliserer væsenets ordinære pol, hvilket vil sige: den maskuline pol hos hankønsvæsenet og den feminine pol hos hunkønsvæsenet. Uden om denne pol på symbolet ser vi et andet gulgrønt ringformet felt, dette symboliserer væsenets modsatte pol, hvilket vil sige den feminine pol hos manden og den maskuline pol hos kvinden. På farverne ser vi, at det maskuline og det feminine princip er smeltet sammen til en harmonisk ligevægtig enhed. Væsenet er således ikke mere noget specielt hankønsvæsen eller noget specielt hunkønsvæsen. Det udgør nu det totalt fuldkomne dobbeltpolede væsen, der igen betyder, at det er blevet det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse. Det har permanent total kosmisk bevidsthed og er nu hjemmehørende i Guds primære bevidsthed.