Denne opadstigende livsvandring, om man så må sige, har sine opgangs- og nedgangsepoker, men de viser altid fremover – ikke tilbage. Disse nedadgående epoker er en livsbetingelse for, at væsenet senere kan opleve overliggende epoker eller kosmiske spiralkredsløb. Derfor bliver de nedadgående epoker således i virkeligheden i helhedsoverblikket over livsoplevelsen at betragte som opadgående epoker. Vi kan derfor udtrykke de levende væseners evige livsoplevelse eller evige liv som en uendelig åndsstige opad igennem utallige himle og himles himle og paradisers paradiser uden noget som helst ophør, uden nogen som helst grænse.