Vi har allerede igennem det foranstående erfaret, at de levende væsener er evige væsener, og at disses livsoplevelse er en evig realitet. Vi har her symboliseret denne de levende væseners evige livsoplevelse. Vi har set den i de tidligere symboler som spiralkredsløb, indenfor hvilke der var indvikling og udvikling, og inden for hvilke der også var kulmination af mørke og kulmination af lys. Og vi så, at fortsættelsen af livsoplevelsen gik videre og videre gennem kosmiske spiralkredsløb i det uendelige. Vi blev vidne til, hvorledes væsenerne på denne evige livsbane kom til at danne mikrokosmos, makrokosmos og mellemkosmos for hverandre og betingede således hverandres evige tilværelse eller livsoplevelse, hele vejen på denne livets evige passage, hvor væsenernes udfoldelse af sansesæt og manifestationsevne eller den samlede livsoplevelse fornemmes som en vej opad til højere og højere tilværelsesplaner og livsformer.