9. Midt i den store trekant, der symboliserer Guddommen, og hvorfra stråleglorien udgår, ser vi et kristuslignende væsen. Dette væsen er det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse. Det er et sådant væsen, der er ét med Gud og derfor er "vejen, sandheden og livet". Det er et sådant væsen, der udgør den allerhøjeste rang blandt verdensgenløsere eller Guds primære redskaber eller organer for skabelse af klodebefolkningernes verdenskulturer og moraldannelser og videreførelse i Guds skabelse af disse befolkninger til mennesker i Guds billede efter hans lignelse. Et sådant færdigt menneske er naturligvis hverken et specielt "hankønsvæsen" eller noget specielt "hunkønsvæsen". Det er derfor ikke et parringsvæsen og er ikke underlagt nogen forelskelsesdrift. Det har forlængst passeret ægteskabszonen. Dets tiltrækning eller dragning imod andre væsener er absolut kun kærlighed i renkultur og dennes særlige form for udløsning. Men denne udløsning er ikke nogen hemmelig samlejeakt, således som tilfældet er hos det ufærdige og enpolede menneske. Den er en åbenlys gensidig kulminerende kærlighedsudløsning parterne imellem. Den foregår i åbenlys fremtræden synligt for omgivelserne som livets højeste, mest fuldkomne og skønneste manifestation, i hvilken Guds nærhed føles af alle. Den udgør den allerhøjeste ild i renkultur. Den er ikke befordret ved en kunstigt udløst sympatiproces eller forelskelse. Her er ingen ægteskabelige bånd eller forpligtelser. Den udgør ikke nogen organismeforplantningsproces. Den skal ikke befordre graviditet eller barnefødsler. Den kan heller ikke befordre jalousi eller skinsyge, da alle her elsker alle, og deres højeste drift er at give hellere end at tage. Dette er fundamentet i det færdige menneskes bevidsthed og væremåde og hører altså hjemme i det rigtige menneskerige.