Ligesom døgnkredsløbene, årskredsløbene og jordlivskredsløbene har deres fire årstidsprincipper eller årstider, således har også udviklingsspiralkredsløbene hver især deres årstidsprincipper eller årstider. Da vi nu kender de fire årstidsprincipper og deres særlige natur, er det ikke vanskeligt at se, hvor den jordiske menneskehed for tiden befinder sig i dette store kosmiske spiralkredsløb. Vi må da iagttage, hvilken af de fire årstider eller årstidsprincipper menneskehedens væremåde er mest i kontakt med. Hvad er da det største og mest almengældende i jordmenneskehedens væremåde? – Det største i jordmenneskehedens væremåde eller det mest almengældende er det dræbende princip. Menneskene slagter og myrder dyr i millionvis og tror, det er en livsbetingelse at skulle spise kød eller animalske produkter. De fører også krige stater og stater imellem og mand og mand imellem. De afføder mord og drab, lemlæstelse og unaturlig død. – Det er ikke særligt vanskeligt at se, at menneskeheden lever i vinterens princip, der jo er mørkets og kuldens princip eller domæne. Men efter vinter kommer der forår. Forekommer der da noget, der tyder på, at menneskeheden går imod et kosmisk forår? – Ja, det gør der absolut! Alle de mange foreteelser, der iværksætter fred og afskaffelse af krig og arbejder for sikring af menneskerettighederne, samt religiøs missionsvirksomhed, Røde Kors bevægelse, alle humane virksomheder, sygehuse og hospitalsvirksomheder, hjælp til udviklingslandene, forsorg til syge og gamle mennesker, begyndende dyrebeskyttelse osv. Alt, hvad der virker i human retning, er således kosmisk solskin og vil føre menneskeheden imod den virkelige fred, glæde og lykke, der jo er det kosmiske spiralkredsløbs "forår". Efter dette forår vil menneskeheden komme ind i spiralkredsløbets kosmiske "sommer". Denne epoke i spiralkredsløbet er livsoplevelsens allerhøjeste tilstand. Her lever væsenerne i en kosmisk bevidstheds kulmination, i intuition og salighed for så efter umådelige tidsrum at glide ind i spiralkredsløbets "efterårszone". Her visner erindringerne fra det spiralkredsløb, som nu er på hæld. Og væsenet glider mere og mere kosmisk bevidstløst frem imod et nyt spiralkredsløbs "vinterzone". Vi skal komme tilbage hertil i symbolforklaringen. Men vi har altså nu set, at al livsoplevelse foregår i kredsløb, der hver for sig udgør en afsluttende helhed. En sådan helhed eller et kredsløb udgør igen et enkelt led i en kæde af sådanne kredsløb, hvad enten det er døgnkredsløbet, årskredsløbet, jordlivskredsløbet, eller det er det gigantiske kosmiske spiralkredsløb. De kosmiske love viser os således jordlivet eller væsenernes fysiske liv som et led i en kæde af tilsvarende liv. Reinkarnationen eller genfødelsen viser sig altså her som et naturligt led i væsenernes udvikling og evige eksistens.