Da denne menneskehedens døds- og lidelseskarma er virkninger af dens dyredrab og anden mørk væremåde, som således bliver koncentreret til en samlet udløsning, er det ikke så mærkeligt, at den i høj grad bliver til en oplevelse af helvede eller ragnarok. Men netop fordi mange livs karma således bliver sammentrængt til kun at udløses med mellemrum, får væsenerne derved lejlighed til at opleve liv, hvor deres mørke karma næsten er standset op, og de derfor kan føle disse liv som lykkelige og i særdeleshed, da de giver plads for væsenets lyse karma eller gode skæbne. Hvis væsenerne derimod skulle have deres mørke ernæringskarma efter hvert animalsk måltid, ville de permanent være plaget af den og derfor tilsvarende permanent føle sig ulykkelig.