Det Evige Verdensbillede, bog 2
7.  To slags karma for animalsk ernæring
Denne karma har to slags skæbnebuer. Den har korte og lange. De korte skæbnebuer befordrer den usundhed og de sygdomme, der kan opstå ved den animalske ernæring. De lange skæbnebuer udgør de, der er gengældelse for selve den lidelses-, drabs- og dødskarma, menneskene har påført dyrene. Disse skæbnebuer kan strække sig over flere fysiske jordliv, inden de kommer til udløsning. Denne udløsning kommer som regel til manifestation sammen med skæbnebuerne for menneskenes andre lidelser og dødbringende væremåde overfor næsten. Det er disse koncentrerede karmaudløsninger, vi kender som krige eller krigstilstande med alle deres uhyggelige helvedesmaskiner og dødsapparater. Sålænge menneskeheden slagter og æder dyr, vil den umuligt kunne blive færdig med oplevelsen af lidelserne, dommedag eller ragnarok. Krigens dødsfakkel vil da blive ved med at flamme over jordens menneskehed.
Symbol af Martinus
Symbol 25
Menneskehedens karma