Jordmenneskene rummer alle mere eller mindre en nedarvet dyrisk bevidsthed. Dette betyder igen, at de i deres karakter og væremåde endnu mangler et større eller mindre område af virkelig næstekærlighed. De kan derfor endnu ikke leve sammen i en virkelig effektiv og varig fred. Men det kan væsenerne jo ikke selv gøre ved. Den udvikling, de ikke har nået, kan de naturligvis ikke manifestere i deres væremåde. Dette dyriske område i menneskeheden bevirker, at menneskene forfølger hverandre, røver og plyndrer både åbenlyst og camoufleret. Denne sidste form er i særlig grad herskende indenfor kulturmenneskenes område, medens åbenlys røveri og plyndring mere er herskende hos naturmenneskene. Kulturmenneskene er endnu ikke så fri af det dræbende princip, at de kan undvære våben og krigsmaskineri, forsvars- og angrebsberedskab.