7. Den store orangefarvede bue til venstre på symbolet er en af væsenets mørke skæbnebuer, der vender tilbage til væsenet. Denne mørke skæbnebue har, som vi allerede ved, til opgave at påføre væsenet virkningerne af en mørk handling, som væsenet på et eller andet forudgående tidspunkt har begået overfor sin næste. Vi ser på symbolet denne skæbnebue komme tilbage til væsenet, og her ville den altså påføre væsenet virkningerne af den mørke handling, som det, som nævnt, tidligere havde begået overfor sin næste. Men vi ser her på symbolet, at væsenet modtager denne mørke skæbnebue med stor venlighed. Det forstår, det er dets egen skæbne, som det selv engang har udløst mod sin næste, som det nu igennem fjendtlige væsener skulle påføres. Men dets forståelse, kærlige og tilgivende væsen opløser alt fjendskab, alt det mørke skæbnebuen skulle have forårsaget. Mellem skæbnebuens udløsende væsen eller væsener og det modtagende væsen opstår der stort venskab. Med dette tilgivende og kærlige væsen har det ikke alene frigjort sig fra den mørke skæbne eller karmaudløsning, men det har med sit kærlige væsen sendt en ny skæbnebue ud, men da den er en kærlighedsmanifestation overfor næsten, bliver den også ved sin tilbagekomst til sit ophav en kærlighedsmanifestation overfor dette. Og den danner således her en lys og lykkelig oplevelse eller karma. Denne væsenets lyse manifestation eller fuldkomne måde at modtage sin mørke skæbnegengældelse på er symboliseret på symbolet ved den gule skæbnebue til højre og ligeledes ved hjertefiguren og de forbundne hænder.
      Denne her symboliserede totalt fuldkomne måde at modtage sin mørke skæbne eller karma på har den urokkelige virkning, at den fører mennesket ud af dyreriget og ind i det rigtige menneskerige, der også er det rige, som bliver udtrykt som "Guds rige" eller "himmeriges rige". Vi ser på symbolet, at der går en skæbnebue fra jordliv til jordliv. Vi ser, at de første buer til venstre er totalt orangefarvet. Det betyder, at de er fulde af tyngdeenergi, hvilket vil sige: mørke og dræbende tanke- og manifestationsenergier. Men vi ser ved at betragte dem i retningen mod højre, at de bliver mere og mere gule for til sidst at være helt gule. Den gule farve symboliserer her den følelse, der er blevet til total næstekærlighed. Med sin skæbneændring hæver væsenet altså sine fysiske jordliv op fra at tilhøre primitive dyriske og dræbende sfærer eller zoner til at tilhøre lyse og lykkelige kærlighedsriger og sfærer. Dette er symboliseret på symbolet ved, at jordlivene fra at være orangefarvet efterhånden overgår til at blive gule. De helt gule jordliv betyder således det færdige menneskes fysiske liv i det rigtige menneskerige. Her i dette rige, der er kærlighedens domæne, er der ingen væsener, der skaber mørke eller lidelse. Derfor eksisterer der her absolut ingen mørke skæbnebuer. Alle skæbnebuer vibrerer her i strålende lys. Alle elsker alle og lever således i kærlighedens kulminerende lysvæld, der er Guds primære bevidsthed og evige strålevæld.