Det Evige Verdensbillede, bog 2
Forklaring til symbol nr. 21
6. Nærværende symbol skal symbolisere, hvorledes det levende væsen og Guddommen evigt er forbundet med hinanden. Den forskelligt farvede figur indenfor det sorte takkede felt til højre på symbolet symboliserer det levende væsen. Det hvide felt i midten symboliserer væsenets X1 eller jeg. Det violette felt udtrykker moderenergien. De i grundenergiernes farver fremtrædende felter imellem moderenergien og den tynde cirkelstreg udgør den evige del af væsenets grundenergilegemer. Disse og moderenergien udgør væsenets X2 eller skabeevne. De farvede felter imellem den tynde cirkelstreg og det sorte takkede felt udgør væsenets skabte grundenergilegemer, der igen er det samme som væsenets X3, og udgør det skabte i væsenets struktur.
Symbol af Martinus
Symbol 21
Den evige kosmiske, organiske forbindelse mellem Gud og gudesøn 1