Vi vil yderligere ved iagttagelse af kredsløbsprincippet kunne konstatere, hvor den jordiske menneskehed befinder sig i sit kosmiske spiralkredsløb. Selve den samlede jordiske menneskeheds livsbane er jo ligeledes i henhold til loven for bevægelse nødsaget til at gå i kredsløb. Og vi kan som nævnt konstatere den jordiske menneskeheds nuværende plads i dette kredsløb. Vi ser, at alle kredsløb i naturen har fire særlige stadier, repræsenterende hver sit særlige princip. Vi ser således, at årskredsløbet har fire stadier, som vi udtrykker som "årstider". Disse årstider udgør tilsammen i deres største indbyrdes kontrastforhold til hverandre lys og mørke eller "det gode" og "det onde". Vi kender årskredsløbets årstider som "vinter", "forår", "sommer" og "efterår". Vinterårstiden er kuldens og frostens epoke. Her er livet eller naturen i sin mindste udfoldelse. Ud fra vinterepoken vokser foråret frem. Der begynder at komme lys og varme. Alt liv i naturen spirer og gror. Derefter kommer sommeren. Her kulminerer lyset og varmen, og livet eller naturen kommer derved ligeledes i sin højeste udfoldelse eller kulmination. Efter sommeren følger efteråret. Lyset og varmen tager af og dermed livsudfoldelsen i naturen. Derefter kommer atter vinteren med sin kulde og sit mørke, der bliver mere eller mindre herskende faktorer. Og livet i naturen er atter tilbage i sin mindste udfoldelse. De samme fire principper kan vi iagttage i døgnets kredsløb. Vi begynder med "midnat". Her har vi kuldens og mørkets domæne, hvor livet er i sin mindste udfoldelse. Midnat er således "vinterens" princip i døgnkredsløbet. Derefter kommer det tidsområde, vi kalder "morgen". Her begynder lyset og varmen at komme frem, og livet vågner atter op til udfoldelse. Vi har her "forårets" princip i døgnkredsløbet. Derefter kommer det område på dagen, vi kalder "middag". Her kulminerer varmen og lyset, og dermed livet og naturen. Middagsområdet er "sommerens" princip i døgnkredsløbet. Dernæst kommer døgnkredsløbets "efterår". Det er det tidsområde, vi udtrykker som "aften". Her begynder lyset og varmen at tage af, køligheden opstår, livsudfoldelsen i naturen stilner af og bliver sovende. Og herefter har vi atter "vinterstadiet" i døgnkredsløbet. Disse fire årstidsprincipper er altså medvirkende, livsbetingende faktorer i manifestation og oplevelse af fysisk livstilstand.