De i det foranstående nævnte verdenskulturer var i virkeligheden slet ikke virkelige kulturer, eftersom de næsten udelukkende opretholdtes i kraft af rå overmagt og dødbringende våben. Disse våben holdtes i frisk beredskab, så de var klar til at kunne udløse død og undergang, lemlæstelse og frygtelige lidelser. I virkeligheden er den moderne kultur endnu baseret på røverens princip: "pengene eller livet". At verdensstaterne ikke kan opleve en total verdensfred på denne basis er selvfølgeligt. Virkelig fred kan kun opstå eller eksistere som et resultat af kærlighed. En fred, der opretholdes udelukkende ved trussel og frygt, er ikke en fred, men en mental lænkning, forstærket ved overlegen fysisk magt. Men lænkning eller frihedsberøvelse afføder i væsenet kun en længsel efter at frigøre sig fra lænkerne. Undertrykkelse avler had eller gengældelseslyst. Og således har verdenskulturerne mere eller mindre været baseret på skiftende magtbesiddelser og den heraf affødte permanente krigsspænding imellem magthaverne indbyrdes og mellem magthaverne og de undertrykte.