Uden dette bønnens kosmisk organiske bindeled mellem det levende væsen og Guddommen ville alt liv være en total umulighed. Hvem skulle ellers føre væsenerne igennem deres fysiske fostertilstand under reinkarnationen? – Og hvem skulle føre dem igennem de spiralmæssige fostertilstande: planteriget og dyreriget, hvis ikke denne kosmiske forbindelse mellem Guddommen og det levende væsen eksisterede? – Hvordan skulle de væsener, hvis organismer er i fostertilstand, hvis mentalitet er i latent tilstand, hvorfor de i denne tilstand er mere eller mindre bevidstløse og dermed tilsvarende hjælpeløse, kunne komme igennem deres fostertilstande, hvis ikke Gud befordrede dem igennem ved hjælp af andre levende væsener? – Men hvordan skulle Guddommen kunne benytte disse andre væsener som sine organer eller redskaber til at hjælpe fostervæsenerne, hvis ikke der var en organisk forbindelse mellem Guddommen og disse væsener og en organisk forbindelse mellem Guddommen og fostervæsenerne? – Og hvordan skulle disse fostertilstande såvel som al anden skabelse og oplevelse i verdensaltet kunne finde sted, hvis ikke de levende væsener var samarbejdende organer i Guds bevidsthed og legeme? – Det er denne uløselige kosmiske forbindelse og samarbejde mellem det levende væsen og Guddommen, der gør forholdet mellem de to væsener til et "fader- og sønneprincip".