Som et eksempel på det færdigtudviklede menneske har vi, som i det foranstående berørt, verdensgenløseren Jesus Kristus. Naturligvis rummede Kristus en endnu langt større bevidsthed end den, der var mulighed for ham at kunne åbenbare på jordmenneskehedens endnu meget ufærdige fysiske plan. Det guddommelige strålevæld, som han havde omkring sig på det kosmiske plan eller i sit eget rige, som ikke var af denne verden, kan ikke opleves af fysiske mennesker, undtagen de er modne for den store fødsel eller meget fremragende kosmiske glimt. Det er derfor guddommeligt, at Verdensgenløseren kun bliver synlig for et almindeligt menneske som et almindeligt fysisk jordmenneske. I modsat fald kunne væsenets nerver tage skade. I et almindeligt jordmenneskes fysiske organisme eller legeme kan et færdigtudviklet menneske eller kristusvæsen umuligt udfolde hele sin suveræne kosmiske bevidsthed. Den kan kun udfoldes helt igennem den herfor udviklede menneskelige organisme, som endnu ikke findes på jorden, selv om dens udvikling med polforvandlingen forlængst har taget sin begyndelse. Det er dette legeme, der skal befri menneskene fra de nuværende smertelige fødsler fra moderskødet og de heraf følgende barnestadier. Det færdige menneskes organismestruktur kan frembringes ved materialisation, hvilket vil sige øjeblikkelig opbygning. På tilsvarende måde kan den øjeblikkelig opløses ved dematerialisation. Det færdige menneske i Guds billede er således hævet over den almindelige jordiske fødsel og død. Den massive, fysiske jordmenneskelige organisme bliver således for det færdige menneske afløst af et rent interimistisk legeme, som på stående fod kan materialiseres og dematerialiseres. Denne guddommelige evne er altså under udvikling hos de fremskredne jordmennesker.