Imellem de foran nævnte to yderpoler eksisterer der gradvis stigende trin af mellemstadier. Hvis ikke disse udviklingsstadier er et resultat af udvikling, eksisterer der jo ikke nogen som helst logisk begrundelse for deres eksistens. Hvis ikke det er de samme væsener, der gennemgår hele denne gradvise udvikling fra det mest primitive til det mere og mere fuldkomne, til hvilken nytte da udviklingen? – Hvis de levende væsener kun har det ene fysiske jordliv, de lever her på jorden, og således aldrig har levet før, hvorfor fødes de da på et særligt bestemt udviklingstrin? – Nogle mennesker fødes til et meget primitivt og brutalt liv i fornedrelse og undertrykkelse, andre fødes til et mere eller mindre lyst, lykkeligt og humant liv. Hvorfor fødes de ikke alle under nøjagtig de samme betingelser og forhold, hvis de kun skulle leve i ét fysisk jordliv? – Hvordan kan det være retfærdigt, at et væsen, der aldrig har levet før, kan fødes til en grusom skæbne i pine og smerte samtidig med, at andre væsener, der heller aldrig har levet før, fødes til en strålende lys og lykkelig skæbne? – Det er en direkte ulogisk og dermed en lige så uretfærdig tilstand, som man ikke kan finde nogen som helst magen til i naturens øvrige skabelsesprocesser. Disse er nemlig hundrede procent logiske i deres slutfacitter og er dermed urokkeligt til glæde og velsignelse for levende væsener. Hvordan kan nogle væsener repræsentere højere udviklingstrin og andre lavere, når de aldrig før har eksisteret? – Hvad er det, der bevirker, at væsenerne således fødes til højst forskellige skæbner? – At tro, at de har arvet deres talenter og skæbne fra deres forældre er absolut ikke den totale løsning. Der findes børn, der har flere talenter eller en større begavelse end forældrene, ja, de kan undertiden være genier, skønt forældrene absolut ikke er det. Hvor har de den begavelse fra? – Den kan kun være deres egen i et tidligere liv udviklet begavelse, der, indkapslet i talentkerner i overbevidstheden og sammen med denne og væsenets jeg, har kunnet overleve den fysiske død eller frigørelse fra det tidligere fysiske legeme. Ved hjælp af disse talentkerner kan nævnte begavelse nu igen ved særlige betingelser komme til udfoldelse i en ny fysisk organisme.