Det Evige Verdensbillede, bog 2
29. Den blå stjerne midt i den gule sol symboliserer, at verdensregeringen består af kosmisk bevidste væsener. Den hvide trekant symboliserer verdensaltets evige ophav og sande Gud. De to yderste nedadgående orangefarvede stråler symboliserer her ligesom på symbolerne nr. 24 og nr. 25 de mørke og primitive, dræbende religioner. Vi ser, at disse her på symbolet ikke gør sig gældende i verdensriget. De to gule stråler symboliserer på samme måde humane trosreligioner, som heller ikke mere har nogen særlig magt i verdensriget. Derimod ser vi, at det er den store, hvide stråle, der udgør den evige sandhed, livsmysteriets løsning i form af videnskab, der er fremherskende. Denne har her afløst alle religiøse sekter og samfund, alle ufærdige og primitive opfattelser af Guddommen og livet.
Symbol af Martinus
Symbol 26
Det kommende fuldkomne menneskerige