21. Vi har her fået et indblik i princippet bag de evige ord fra Bibelen, hvor Gud siger: "Så længe jorden står, skal sæd og høst, sommer og vinter, dag og nat ikke aflade". At disse foreteelser ikke kan fortsætte på jorden, når den forgår, er naturligvis en selvfølge. Men vi har nu set, at disse ord dækker et evigt kosmisk princip, vi har lært at kende som kontrastprincippet. Og vi har her på symbol nr. 17 set nævnte princip danne grundlaget eller fundamentet for al manifestation, og at det ikke blot giver sig udslag i den rent fysiske form for dag og nat, sommer og vinter, men at det også giver sig udslag i større og større formater og skaber gigantiske kosmiske lys- og mørkeepoker (spiralkredsløbene) med de samme fire årstidsprincipper, som vi kender i det fysiske årskredsløb. Vi ser også i disse gigantiske livsepoker solhvervs- og jævndøgnstider, kosmiske vinter- og sommerepoker fortsættende opad i det uendelige store og ned i det små uden ophør. Hvis disse epoker ikke eksisterede, ville ingen som helst form for liv kunne eksistere. Og vi er også her i vor analyse af kredsløbsprincippet blevet vidne til reinkarnationens nødvendighed og eksistens. Vi er dermed blevet kendt med den urokkelige sandhed i Jesu ord til Nikodemus: "Sandelig, sandelig siger jeg dig, uden nogen bliver født på ny, kan han ikke se Guds rige". – Nikodemus spørger: "Hvorledes kan et menneske fødes, når han er gammel? – Mon han anden gang kan komme ind i sin moders liv og fødes?" – Jesus svarede: "Sandelig, sandelig siger jeg dig, uden nogen bliver født af vand og ånd, kan han ikke komme ind i Guds rige. Hvad der er født af kødet er kød; og hvad der er født af ånden er ånd. – Forundre dig ikke over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. – Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører dens susen, men du ved ikke, hvorfra den kommer, og hvor den farer hen; således er det med hver den, som er født af ånden." – Nej, det er lige så svært for det almene, ufærdige, materialistiske, jordiske menneske at forstå den, der er født af ånden, som det på Kristi tid var svært at forstå, hvorfra vinden blæste, hvorfra den kom, og hvor den gik hen. Men ligesom man i vore dage er nået frem til at kunne konstatere, hvorfra vinden kommer, og hvor den går hen, således vil man også i vore dage komme til at begynde at forstå det, der er født af ånden, altså den guddommelige højeste visdom, livsmysteriets løsning og hermed også viden om genfødelsen i intellektualiseret form og dermed tilgængeligt for intelligensen. Og analyserne her bringer os også til at tænke på den dybeste mening i de ord, det er blevet skik og brug at udtale ved den kristne begravelsesceremoni: "Af jord er du kommet, til jord skal du blive, og af jord skal du igen opstå". Vidner disse ord ikke netop om genfødelsen. Er det levende væsens fysiske organisme ikke netop "kommet af jord", hvilket er det samme som, at den er bygget op af materie. Skal denne skabte organisme igen opløses og blive til jord? – Er det ikke netop det, der sker ved den såkaldte "Død"? – Men hvem har opbygget denne organisme? – Og er denne organisme kun til for sin egen skyld? – Kan den blotte materie eller jord give sig til at skabe en organisme? – Nej, vi ved allerede igennem vore kosmiske analyser, at dette er ganske umuligt, og at der både skal ånd og et jeg til for at kunne skabe en organisme og i det hele taget for at kunne skabe. Og vi ved også fra de samme analyser, at jeget i det levende væsen er evigt. Det er aldrig nogen sinde kommet af jord og vil aldrig nogen sinde kunne blive til jord. Det udgør den evige skaber. Det kan af "jord", hvilket altså her betyder materie, skabe og opbygge. Dette jeg kan altså af "jord" opbygge sig en fysisk organisme og gøre denne til sit legeme og således for en tid, sålænge dette forgængelige eller tids- og rumdimensionelle legeme kan bestå, gøre sig til ét med denne organisme og det fysiske tilværelsesplan. Det kan på denne måde gøre sig til ét med "jord" eller materie. Alle de væsener, vi møder på det fysiske tilværelsesplan, er iklædt en af "jord" opbygget organisme og kan ved hjælp af den opretholde deres fysiske liv ved skabelse af "jord". Dette deres fysiske liv kommer altså af skabelse i jord og kan således absolut ikke komme af noget som helst andet. Men jegets organisme skal ikke blot "komme af jord", den skal også "blive til jord", den kan ikke få nogen evig tilværelse. Den er en skabt ting, den er et redskab, der bliver brugt. Derfor bliver den slidt op og må forgå. Den må opløses og blive til jord igen. Men jeget, altså skaberen af denne organisme, var jo til før nævnte organisme blev skabt og er på grund af sin uforgængelighed også til efter dens såkaldte "død" og opløsning. Den er altså opstået eller befriet fra "jord" eller den fysiske materie. Dette jeg eller denne skaber kan således absolut ikke "blive til jord", men er stadigt levende og eksisterer nu på et plan bestående af tankematerie, altså et åndeligt eller psykisk tilværelsesplan. Men netop fordi denne skaber er levende, kan han igen, når betingelserne herfor er til stede, atter opbygge en ny fysisk organisme og atter skabe og opleve i fysisk materie og således gøre sig til ét med denne, "blive til jord igen" og herfra atter opstå til åndelig tilværelse og således fortsættende. Vi møder således i den kristne begravelsesceremoni kosmiske ord, der bekræfter Verdensgenløserens kosmiske analyse: "Uden nogen bliver født på ny af vand og ånd, kan han ikke se Guds rige." Vi er hermed kommet igennem spiralkredsløbenes princip og har set, at de danner fundamentet for hele vor oplevelse af livet, og at vi igennem dette princip er garanteret en evig, urokkelig tilværelse, evig bevidsthedsfornyelse eller vedligeholdelse af vor livsoplevelsesevne, og at der således absolut ikke findes nogen "evig fortabelse" for noget som helst levende væsen, men at absolut alle levende væsener oplever en lysende behagsepoke eller et paradis på det åndelige plan, de befinder sig i imellem de fysiske inkarnationer eller jordliv. Vi er også blevet gjort bekendt med, at den jordiske menneskehed befinder sig i det kosmiske spiralkredsløbs vinterepoke og går imod det samme kredsløbs forårsepoke. Vi har ligeledes set, at den befinder sig i denne krigens og lidelsernes zone for at blive indviet i mørkets mysterium, blive indviet i virkningerne af mørkets væremåde, blive indviet i den absolutte årsag til al ulykkelig skæbnedannelse. Vi har set, at spiralkredsløbene udgør en strålende livets vej hen over evighedens himmel, oplyst og båret af Guddommens altgennemtrængende kærlighed, alvisdom og almagt.