Det Evige Verdensbillede, bog 2
20. Den nederste farvelagte figur, der strækker sig helt fra venstre til højre på symbolet, skal blot markere mørkets kulmination og lysets kulmination. Der hvor denne figur er tyndest, har vi mørke- eller vinterepokens kulmination. Og der, hvor denne figur er tykkest, forekommer sommerepokens kulmination. Dette tilkendegives også, som før berørt, henholdsvis ved de sorte felter, der er bredest ved vintersolhvervsfigurerne, og det hvide felt der er bredest ved sommersolhvervsfiguren. Der, hvor den nederste farvelagte figur er bredest, eksisterer, som vi senere skal se, livets eller Guddommens primære bevidsthed, ligesom livets eller Guddommens sekundære bevidsthed eksisterer der, hvor figuren er tyndest. På farverne ser vi, hvilke riger, der udgør den sekundære bevidstheds kapacitet, og hvilke riger der udgør den primære bevidstheds kapacitet. Disse to bevidsthedskapaciteter står urokkeligt fast. De opretholdes ved de levende væseners passage igennem dem. Guddommens sekundære bevidsthed bæres af væsenerne i planteriget og af væsenerne i dyreriget, hvortil det ufærdige, jordiske menneske hører. Derefter kommer Guds primære bevidsthed. Den bæres af væsenerne i det totalt fuldkomne menneskerige, væsenerne i visdomsriget, væsenerne i den guddommelige verden og væsenerne i salighedsriget. Disse sidste udgør Guddommens hukommelse. Disse spiralkredsløbets riger er således evige bevidsthedsstadier i Guddommens bevidsthed. Disse opretholdes altså ved væsenernes evige passage igennem spiralkredsløbene. Ved denne passage får både Guddommen og de levende væsener hver for sig fornyet eller vedligeholdt deres evige livsoplevelsesevne. Passagen igennem kredsløbene opretholdes i kraft af "sult-" og "mættelsesprincippet". Væsenerne hungrer og higer evigt efter modsætningen til det, de er mættet af. Intet som helst væsen kan blive ved med at nyde den samme ting uden at blive mættet af denne ting. Mættelsen afføder hungeren eller interessen for en ny ting og således fortsættende. Og på dette princip er hele kredsløbspassagen baseret og dermed al livsoplevelse. De levende væseners livsoplevelse er således en passage igennem de evige kosmiske spiralkredsløb. Denne passage er en skiftende hunger- og mættelsesepoke. Den jordiske menneskehed befinder sig således for tiden i sin begyndende hungerepoke efter lyset. Den mættes mere og mere af mørket: krigen, sygdommene og lidelserne. Den begynder at hungre efter næstekærlighed, den hungrer efter en virkelig varig fred på jorden, den hungrer efter en højere form for tilværelse end den dyriske og dræbende, den nu i så høj grad sukker og stønner under. Og denne tiltagende mættelse af mørket vil således efterhånden føre menneskene ind i spiralkredsløbets lysepoke, ind i dets sommerepoke, ind i de højeste verdener, ind i Guds primære bevidsthed. Her udgør de altså de fredens, visdommens, kærlighedens og skabelsens højeste væsener, der er Guds redskaber for manifestation af hans primære bevidsthed. Men igennem umindelige tider i urokkelig renkultur at leve i livets allerhøjeste og strålende lys, behag og velvære, kan ikke undgå at skabe mættelse. Mættelse skaber igen længsel imod modsætningen. Og modsætningen til lyset er mørket. Væsenerne i de allerhøjeste verdener bliver i kraft af denne tiltagende mættelse af lyset og hunger efter mørket i tilsvarende grad ført ud af de højeste verdener og ind i mørkets verden på det fysiske plan. Her vil de atter blive mættet af mørket og komme til at hungre efter lyset og af denne hunger ført ind i lysets verdener igen og således fortsættende i al evighed. Uden denne skiftende tilstand kunne der ikke eksistere nogen som helst evig livsoplevelse og dermed heller ikke noget som helst evigt liv, hverken for Guddommen eller det levende væsen. Og fra en sådan mættelse af lyset i de højeste verdener og i kraft af den heraf affødte hunger efter mørket eller kontrasten til lyset er alt eksisterende liv på jorden blevet inkarneret i dens fysiske område, for her at blive mættet af mørket og atter få længsel efter lyset og derved komme tilbage til dette og således fortsættende.
Symbol af Martinus
Symbol 17
Reinkarnation, kredsløb og årstider