At de forannævnte nationers eller staters love og leveregler er en blanding af humanisme og hedenskab, hvilket henholdsvis vil sige: menneskelige og dyriske tendenser, er en selvfølge. De menneskelige tendenser giver sig til kende i nationens humane love, hjælp til syge og gamle, gratis skoleundervisning, hospitaler og sygehuse, samt mange andre kulturelle foranstaltninger til glæde og velsignelse for menneskene, såsom befordringsmidler, jernbaner, flyvevæsen, søfartsruter, lys-, gas- og kraftværker, landeveje, gader og fortove osv. – osv. Hertil kommer så øvrighed og retsvæsen til beskyttelse af væsenerne overfor andre borgeres dyriske natur. Det er også de menneskelige tendenser, der skaber militærnægtere, skaber fredsbevægelser, får menneskene til at leve vegetarisk, får menneskene til at være dyrevenlige, så de skaber love for beskyttelse af dyr. Men alle disse humane tendenser og foreteelser er endnu kun i sin vorden. De er endnu at betragte som meget ringe i forhold til den kulturhøjde, der vil blive fundamentet for det færdige menneskerige, hvis borgere er færdige mennesker i Guds billede efter hans lignelse.