Det Evige Verdensbillede, bog 2
2.  Mørkets og lysets område i spiralkredsløbet
Væsenerne med den fuldt udviklede kærlighedsevne har hjemsted i de højeste åndelige verdener og udgør bevidsthedsorganer eller redskaber for udfoldelsen af Guds primære bevidsthed. Det samlede organ for Guds primære bevidsthed består altså af alle de i humanitet eller kærlighed færdigtudviklede væsener i de kosmiske spiralkredsløbs åndelige verdener, såvel i makrokosmos og mikrokosmos som i mellemkosmos. Disse kærlighedsvæsener udgør symbolsk set de to tredjedele af alle eksisterende levende væsener i verdensaltets spiralkredsløb. Kun en sjettedel af alle verdensaltets levende væsener er redskaber for ufuldkommenhedens og mørkets manifestationer. Disse væsener udgør Guddommens sekundære bevidsthed. Denne sjettedel er dyreriget. Planteriget udgør en anden sjettedel. Denne sjettedel udgør grænsezonen imellem lyset og mørket i spiralkredsløbene, men hører i overvejende grad til lysets område.
Symbol af Martinus
Symbol 20
Syndernes forladelse