Det Evige Verdensbillede, bog 2
2.  Den kristne livsopfattelse er ikke givet som materiale for intellektuel forskning
At en sådan livsopfattelse ikke er beregnet på at give videnskabelige eller intellektuelle forklaringer, der kan gøre en sådan livsopfattelse eller et sådant verdensbillede retfærdigt, er naturligvis givet. Den er ikke givet til en menneskehed bestående af udviklede tænkere. Den er derimod givet til en menneskehed bestående af uintellektuelle, men religiøst, instinktbefordrede væsener, der absolut ikke var indstillede på at kunne få en virkelig forståelse af disse høje åndelige eller psykiske foreteelser. De var tilfreds med forklaringen "Guds veje er uransagelige". De var derfor tilfredse med de religiøse autoriteters forkyndelse. Den var så at sige lov for dem. Men denne forkyndelse var ikke nogen analyse. Den var derimod kun en serie påbud. Det er disse påbud vi kender som dogmer.
Symbol af Martinus
Symbol 19
Gennem indvielsens mørke (Helvede eller ragnarok)