Vi kan igennem det foranstående se, at jordens mennesker repræsenterer en udviklingsstige lige fra urskovens primitive naturmennesker og op til de moderne almene kulturmennesker af i dag. Og over denne almenhed kan vi yderligere iagttage en vis lille procent af mennesker, der står over den i udvikling. I disse mennesker kan vi iagttage en begyndende dannelse af "Guds billede efter hans lignelse", selv om de endnu er et godt stykke vej fra det store mål: "Guds billede" der er det samme som Guds væremåde. Guds væremåde er kærlighed. De højst udviklede eller længst fremskredne ved målet er altså de væsener, der er de mest kærlige. Og de mennesker, der er længst tilbage i udviklingen, er de mennesker, der endnu er meget lidt kærlige, men derimod er brutale, krigs- og ufredsbefordrende, myrdende, dræbende og lemlæstende.