18. Inden vi går videre, må vi her bemærke, at intet væsen hidtil her på jorden har kunnet udvikle sig frem til det færdige stadium, hvor det er blevet til mennesket i Guds billede efter hans lignelse. Når et sådant færdigt menneske, som det foran beskrevne, har vist sig i kød og blod, vist sig i en fysisk organisme, kan det i virkeligheden kun være som en gæst på jorden. Betingelserne for at nå frem til en så høj udviklingsstandard har ikke hidtil været til stede her på jorden. Og væsenerne måtte da, når de nåede frem til modenhed for en udviklingsepoke, der endnu ikke var mulighed for at kunne opnå her på jorden, inkarnere eller fødes i en verden eller på en klode, der var så meget længere fremme i udvikling, at den havde betingelser for, at væsenerne her kunne udvikle sig helt frem til det færdige stadium og blive til mennesket i Guds billede efter hans lignelse. Mange af fortidens fremskredne mænd og kvinder er forlængst inkarneret på en sådan højere klode eller verden, der allerede nu er en sådan færdig eller fuldkommen menneskeverden, som jordkloden engang skal blive. – Det er først i den nye verdensgenløsningsepoke, som er begyndt med det tyvende århundrede, at menneskene her på jorden kan blive færdigudviklet i Guds billede efter hans lignelse. Efterhånden som jordmenneskene i de kommende årtusinder bliver til færdige mennesker, kommer de tilsammen til at danne det totalt fuldkomne menneskerige, der igen er det samme som himmeriges rige på jorden. Det er det rige, som Kristus har bebudet skulle komme, og i hvilket der kun skulle være én hjord og én hyrde. Dette vil igen sige det samme som, at hele jordens menneskehed skal blive til ét folk med absolut kun dyrkelsen af den eneste sande Gud. Og hvordan skulle vel et rige af færdige mennesker kunne blive andet end et lysets rige? – Et sådant rige bliver jo regeret af den reneste næstekærlighed. Når menneskene på jorden nu kan udvikle sig frem til dette høje stadium gennem de nærmeste årtusinder, skyldes det blandt andet dette, at menneskene i den nye verdensgenløsningsepoke bliver i stand til at dyrke en virkelig kosmisk videnskab på samme måde, som de nu dyrker den materialistiske videnskab. Igennem denne højpsykiske videnskab får menneskene rede på verdensaltets struktur, Guddommen som verdensaltets evige ophav, de levende væseners eksistens og struktur og dermed loven for den guddommelige væremåde og væsenernes heraf affødte frigørelse fra mørket og lidelserne, frigørelse fra ragnarok. Nævnte redegørelse bliver dermed en fundamental stadfæstelse af det guddommelige strålevæld af Guds hellige ånd, der fra verdensgenløseren Jesus Kristus vibrerede som en ny kosmisk solopgang over verden. I det lys skal alle jordens slægter velsignes, blive til mennesket i Guds billede efter hans lignelse. Det er dette guddommelige lys, gjort tilgængeligt for øje, forstand og hjerte, der er det tyvende århundredes verdensgenløsning.