17. I det mellemste af de tre lange felter med trekanterne ser vi på symbolet, at der fra den femte gule trekant i rækken fra venstre, mærket nr. 1, udgår nogle orangefarvede flammer samtidigt med en punkteret linje. Denne linje fortsætter hen imod trekanten nr. 2. Herfra fortsætter den ned imod en orangefarvet trekant nr. 3. Fra denne trekant udgår der flammer der peger imod trekant nr. 4, hvorfra der også udgår flammer. Disse peger i retning af trekant nr. 3. Som vi allerede ved, er de gule trekanter nr. 1 og nr. 2 udtryk for åndelige væsener, medens de orangefarvede trekanter nr. 3 og nr. 4 symboliserer fysiske væsener. Den orangefarvede punkterede linje og flammerne symboliserer her en anden slags forbindelse med de åndelige verdener end den, vi lige har lært, der foregår som direkte bøn til Gud. Forbindelsen her er mediumistisk. Det er en langt mere primitiv forbindelse med Guddommen end bønnen, der er så højpsykisk, at den spænder over alle stadier i væsenets forhold til Gud lige fra dyrets angstskrig og frem til det kosmisk bevidste væsens dagsbevidste samvær med og oplevelse af den Almægtige, det alvise og alkærlige væsen.
      Medens den totalt fuldkomne bøns objekter er den absolut eneste sande Gud, er den mediumistiske forbindelse med den åndelige verden derimod ikke en indstilling på Gud. Den er i virkeligheden kun indstillet på et eller andet åndeligt væsen, som man ved et mediumistisk menneskes mellemkomst kan komme i fysisk samtale med. Det går til på den måde, at det mediumistiske menneske har den evne, at det kan gå i trance, hvilket vil sige i en dyb søvnlignende eller bevidstløs tilstand. Trekant nr. 3 symboliserer et sådant væsen, der udtrykkes som et "medium". Den punkterede linje, der går fra de åndelige væsener nr. 1 og 2 til mediet, altså trekanten nr. 3, skal udtrykke, at disse åndelige væsener under mediets trance mere eller mindre kan tage dettes fysiske legeme i besiddelse og i tilsvarende grad føre fysiske samtaler med et fysisk væsen. Dette symboliseres ved flammerne på nr. 3 og 4. Det er altså ikke mediet, væsen nr. 3, der taler til det fysiske væsen nr. 4, men derimod væsen nr. 1, som fra det åndelige plan taler til nævnte væsen. Det åndelige væsen nr. 2 er et væsen, der er med til at beskytte mediet under trancen mod obskure og hadefulde og forvirrede ånder fra skærsildssfæren, der søger forbindelse med det fysiske plan, som de lige er døde fra. Men de forstår endnu ikke denne deres situation. Da de kan være bitre og vrede og ganske uimodtagelige for hjælp, vil det være meget farligt for mediet, hvis dets organisme blev taget i besiddelse af sådanne væsener. Det kan blive til stor gene. Uden sikker åndelig beskyttelse er det meget farligt at gå i trance eller på anden måde stille sig til rådighed for disse skærsildsånder. Det er meget vanskeligt for det fysiske menneske at kunne kontrollere de udsagn, sådanne ånder får lejlighed til at udtale igennem mediets legeme. Helt dogmatisk og blindt at tro på disse åndemeddelelser kan også være farligt. Dette udelukker dog ikke, at der forekommer andre former for forbindelsesarter mellem det fysiske og det åndelige* plan, f.eks. ved materialisations- og dematerialisationsforekomster. Disse udgør forekomster, der skal udvikles til at kunne befri menneskene fra deres fysiske fødsels- og dødsproces i deres reinkarnations eller genfødelses slutepoke på det fysiske plan. Menneskene vil da ved dette materialisations- og dematerialisationsprincip og viljekraft kunne beklæde sin åndelige struktur med en vis art fysisk stof og derved fremtræde i en fysisk skikkelse synligt for fysiske sanser. Og lige så hurtigt kan det igen udskille den fysiske materie fra sin åndelige struktur og bliver da igen usynlig på det fysiske plan. Det er dette princip, der ligger til grund for al åndelig åbenbaring på det fysiske plan. Men denne evne hører endnu en meget fjern fremtid til for jordens mennesker. Og selv om de andre nævnte åndelige forbindelser ved mediumisme i visse tilfælde kan vise positive resultater, må vi dog her henvise til, at forbindelsen mellem det fysiske, ufærdige menneske og det åndelige plan absolut kun er hundrede procent naturlig og dermed i en tilsvarende grad ufarlig, når det sker i bøn direkte indstillet på Gud, og at grundtonen i denne bøn er denne, at Guds vilje først og fremmest må ske.
      Og vi kommer nu til det sidste afsnit i det lange felt forneden. Den orangefarvede trekant symboliserer det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse. Flammerne og de punkterede linjer, der forbinder væsenet med de åndelige væsener og planer, skal her symbolisere, at det har permanent kosmisk bevidsthed. Det betyder, at det i vågen fysisk dagsbevidsthed kan opleve de kosmiske livsfacitter, verdensaltets struktur, Guddommens eksistens eller kort og godt: selve livsmysteriets løsning. Det har gennemgået den store fødsel eller den udvidelse af bevidsthed, der bevirker, at dets intuitionsevne eller kosmiske sanseevne er blevet totalt fuldkommen. Med denne evne bliver væsenet tilsvarende suveræn i kosmisk viden og føler sig derved ét med vejen, sandheden og livet, ét med udødeligheden og evigheden. De åndelige væsener, som det ved de punkterede linjer er forbundet med, symboliserer de høje kosmiske væsener, der danner objektet Gud for det færdige menneske. At symbolet kun udtrykker tre væsener, skal ikke betyde, at der kun er tre væsener i guddomsobjektet for nævnte væsen; men derimod at der netop er mange væsener. Igennem sådanne væsener hører Gud de kosmisk indviede væseners bøn. Og igennem dem svarer han på denne bøn, ja selv uden at det bedende væsen kender disse væsener. Som regel virker disse væsener i det skjulte. Man kan derfor kun indstille sin bøn til dem under begrebet Gud. Og svaret på bønnen opleves også som et svar fra Gud. Men disse væsener er altså Guds skjulte organer eller redskaber for hans reaktion overfor det levende væsens bøn. Igennem disse væsener velsigner Gud et hvilket som helst levende væsen, der i sin bøn retter sin bevidsthed imod ham, ja, selv om det endog har mistet evnen til at tro på ham. Intet væsen, der er i nød, bør derfor holde sig tilbage fra at bede til Gud, selv om det har mistet evnen til at tro på ham. Gud vil se, at et sådant væsen trænger endnu mere til hans hjælp end det væsen, der er begavet med en næsten urokkelig trosevne. Vi skal komme nærmere ind på denne bønnens struktur i forklaringen til symbol nr. 22.
 
____________
* Ordene "og det åndelige" er tilføjet.