17. Efter dette kosmiske forårsområde kommer spiralkredsløbets sommerepoke, der som før nævnt på symbolet er markeret ved de skråtstillede forskelligtfarvede striber. Denne epoke strækker sig, ligesom vist på symbolet, igennem den sidste halvdel af den guddommelige verden og igennem hele salighedsriget. Her lever væsenerne i den allerhøjeste idéverden. Her forekommer alle eksisterende ideer eller livsfacitter. Her kan væsenerne opleve livsfacitterne fra hele verdensaltet, fra fremmede beboede verdener, kloder, sole og mælkeveje med deres strukturer og herligheder, ja, hele Guds åsyns strålevæld funkler, lyser og varmer her uhindret tilgængeligt for de evige gudesønner i dette livets allerhøjeste ydre lysocean eller højkosmiske sfære i samliv med Gud. Her fremkommer ideerne til de makrokosmiske såvel som til de mikrokosmiske livssfærer og strukturer. Det er herfra, at alle ideer igennem udformningen i visdomsrigets tankematerie går videre til de fysiske verdener såvel i makrokosmos og mikrokosmos som i mellemkosmos. Det er herfra, at den kosmiske bevidsthed eller højeste viden igennem intuitionen kan overføres til det udviklede menneske på det fysiske plan og give dette kosmiske glimt og i bedste tilfælde permanent "kosmisk bevidsthed". Men samtidigt med væsenernes oplevelse af livsfacitterne begynder de også her at opleve salighedsriget, hvilket vil sige: oplevelse af deres erindringer fra deres liv i den fysiske verden. Da disse erindringsoplevelser her kun kan ses i et særligt lysende skær, er de salighedsbefordrende. Og vi har derfor udtrykt disse erindringer i mit hovedværk "Livets Bog" som "guldkopier". Efterhånden bliver væsenets liv her mere og mere til erindringsoplevelse. Det hører derfor til sidst op med at opleve i den ydre verden, hvilket vil sige, at det kun oplever sine erindringer eller guldkopier og befinder sig tilsidst i total salighed. Det har således ikke mere nogen bevidst forbindelse med de ydre verdener: den guddommelige verden og visdomsriget. Her kan de færdige mennesker i Guds billede opleve deres erindringer fra deres tilbagelagte passage igennem hele spiralkredsløbet, lige fra de første anelsestilstande i planteriget til deres høje kosmiske liv i visdomsriget og den guddommelige verden. Alle disse erindringer opleves nu efter behag som vågen dagsbevidsthed. Hele dette store erindringsocean fra væsenets oplevelse af en hel kredsløbspassage er jo i sin helhed en kopi af hele verdensaltet, således som nævnte væsen igennem sine både fysiske og kosmiske sanser har oplevet det. Da det i salighedsriget ikke kan opleve i den ydre verden, men udelukkende kun kan opleve sine erindringer, har det således ikke mere nogen som helst bevidst forbindelse med noget som helst levende væsen og heller ikke med nogen som helst ting i de ydre verdener. Det befinder sig absolut alene i sit eget af sine erindringer bestående verdensalt. I dette verdensalt udgør det selv det absolutte eneste eksisterende ophav. Det befinder sig ligesom en guddom i dette verdensalt. Igennem sine sanser har det selv skabt dette verdensalt. I dette verdensalt kan væsenet alt efter behag genopleve sit liv i planteriget, sit liv i dyreriget, sit liv i menneskeriget og sit liv i de højeste verdener. Det kan vandre frem og tilbage i tiden og rummet i dette verdensalt og genopleve sit livs detaljer gennem hele spiralen igennem sit hukommelseslegeme, der her kulminerer i sin højeste udfoldelse, medens det samme legeme for jordmenneskenes vedkommende på deres nuværende stadium næsten er latent. (Se symbol nr. 12). Dette, at væsenerne i salighedsriget ikke er bevidst i de ydre verdener, bevirker den såkaldte "livløse" materies opståen. Det er denne materie, vi også kender under begrebet "mineralmaterie". Når denne materie betragtes som livløs, skyldes det udelukkende den omstændighed, at den direkte ledes og styres fra det åndelige plan uden nogen som helst dagsbevidsthedsmæssigt indgreb fra det fysiske plan. Den ledes udelukkende automatisk. Selve mineralmaterien er energiudstrømninger fra salighedsriget. Det er tankeimpulser fra salighedsrigets vældige ekstaseenergier, der her inkarnerer eller kommer i kombination med den fysiske verdens materier og inkarnation af ånd ind i denne tager dermed sin begyndelse. Og efterhånden som denne materie udvikler sig og bliver mere og mere tjenlig for de, bag nævnte ånd eksisterende jeger, forlader de efterhånden salighedsriget og begynder at skabe synlige manifestationer i den fysiske materie. Blandt andet er krystallisering, dannelsen af frostblomster og andre krystalliseringsfigurer i sit inderste væsen automatiske impulser fra salighedsriget. De befordrer den første spæde begyndelse til skabelse af kommende fysiske organismer for de diskarnerede jeger i salighedsriget.