16. Med denne livsoplevelsens strålende fuldkommenhed kan det færdige menneske nu hæve sig ud af reinkarnationens eller genfødelsens og den tunge fysiske materies mere eller mindre massive manifestationstilstand og ind i spiralkredsløbets kosmiske forår (markeret ved de grønne skråtstillede striber). Vi ser, at dette forårsområde, som før nævnt, strækker sig igennem spiralkredsløbets visdomsrige og første halvdel af den guddommelige verden. Når dette område udtrykkes som spiralkredsløbets forår, er det fordi, det udgør et mellemstadium mellem det kosmiske lys og mørke på samme måde, som det fysiske forår udgør et mellemstadium imellem den fysiske vinter og sommer eller den skiftende fysiske kulde- og varmeepoke. Når dette område er udtrykt som "visdomsriget", er det fordi, her kulminerer al visdom, al intellektualitet eller videnskab. Her materialiseres alle de ideer og planer i tankematerie, der senere kommer til manifestation i den fysiske natur og materie på de fysiske kloder og verdener. Her i visdomsriget får alle videnskabsmænd, forskere, forfattere og kunstnere deres paradis under deres passage i jordlivskredsløbet. Her er de "mange boliger", som Kristus omtaler i Johannesevangeliet. Disse "boliger" er det samme som mange forskellige slags "paradis", der igen er det samme som forskellige slags hundrede procent behagssfærer, indenfor hvilke de diskarnerede eller åndelige væsener oplever deres allerhøjeste behags- eller lykkefølelse. Når der således forekommer mange forskellige behagssfærer eller paradis, er det udelukkende fordi, at der dermed er givet mulighed for, at ethvert væsen på det åndelige plan kan få lige akkurat den livsoplevelsestilstand, det i henhold til dets midlertidige udviklingstrin og sansebegavelse føler som dets allerhøjeste lykketilstand. Der forekommer således et paradis for et hvilket som helst sansesæt. Det er ligegyldigt om væsenet er en hedning eller kristen, det er ligegyldigt om det er materialist eller gudløst eller det er stærkt religiøst. Det kommer til, i dets åndelige epoke efter dets fysiske død og til dets genfødelse på det fysiske plan, at opleve paradiset, hvilket vil sige: den for dets individuelle sansesæt tilgængelige allerhøjeste lykketilstand eller et allerhøjeste guddommeligt velvære og glæde ved at være til. De åndelige verdener er således kun hjemstedet for lys og atter lys. Det er kun på det fysiske tilværelsesplan, at de levende væsener får deres lidelsernes karma eller skæbne. Men overgangen fra det fysiske og til det åndelige plan, altså den proces vi kalder "skærsilden", kan være mere eller mindre mørk eller ubehagelig, alt efter den mentale disharmoni med sit udviklingstrins særlige morallove, man eventuelt befinder sig i ved den fysiske døds indtræden.