14. Den fjerde figur over det levende væsen symboliserer det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse. Vi ser på symbolet, at væsenets intelligens og følelse her er i balance. De er jævnbyrdige og gennemtrænger hinanden. Følelsen er således blevet intellektualiseret, og intelligensen er blevet humaniseret. Dette vil igen sige, at begge evnerne nu er totalt i næstekærlighedens tjeneste hos samme væsen. Det opfylder nu livsloven. Det elsker Gud over alle ting og sin næste som sig selv. Det er blevet et kosmisk bevidst menneske, et kristusvæsen, et væsen der er ét med Gud. Det opfylder nu slutfacittet på Guds skabelse af mennesket. Det er blevet til mennesket i Guds billede efter hans lignelse. Det oplever Gud som dagsbevidst kendsgerning. Mere levende og bevidst kan forbindelsen med Guddommen ikke være. Denne væsenets dagsbevidste oplevelse af Gud symboliserer den hvide trekant foroven. Herefter bliver væsenet færdigt med at skulle inkarnere i fysisk materie. Det behøver ikke at opleve flere fysiske jordliv. Dette forhindrer dog ikke, at det på en særlig måde kan åbenbare sig på det fysiske plan ved materialisation og forsvinde igen ved dematerialisation. Det behøver ikke mere at fødes af en kvinde, ligesom det ved dematerialisationen heller ikke efterlader sig et lig, der skal begraves eller bisættes. Men disse materialisationer eller åbenbaringer på det fysiske plan er ikke permanente eller vedvarende. De udgør kun ganske korte øjebliksoplevelser, beregnede på opfyldelsen af særlige hensigtsmæssige åndelige visioner på det fysiske plan. Dets primære og permanente livsoplevelsestilstand foregår nu i de åndelige verdener eller lysets tilværelsesplaner. Her hører det med til Guds primære bevidsthedsorganer og udgør tilsammen med alle de øvrige fuldkomne eller færdige væsener Guds primære bevidsthed, på samme måde som de ufærdige eller ufuldkomne væsener på det fysiske plan danner Guds ufærdige bevidsthedsorganer, som tilsammen udgør Guds sekundære bevidsthed. Det er igennem væsenerne i Guds primære bevidsthed, at han åbenbarer sin alvisdom, alkærlighed og almagt. Det er denne Guddommens primære bevidsthed, der udgør den absolut sande virkelighed bag det fysiske plan. Det er igennem denne virkelighed, at hele verdensaltet bliver styret og ledet. Det er også i kraft af denne, af de højeste og fuldkomneste væsener bestående Guddommens primære bevidsthed, at verdensaltets grundtone er kærlighed.