Det Evige Verdensbillede, bog 2
13. Efterhånden har den kristne verdensreligion og andre humane religioner ført menneskene et ikke ringe stykke fremad imod lyset på adskillige felter. Men den var ikke givet menneskeheden som et endeligt fyldestgørende slutfacit på verdensgenløsningens åbenbaring af den absolutte og evige sandhed om livet. Den førte ikke menneskene ind i en fundamental viden eller oplysning om reinkarnationen eller genfødelsen. Da denne viden eller oplysning er nødvendig, hvis religionen skal kunne accepteres af mennesker med fremragende intelligens, måtte kristendommen på grund af denne mangel på viden skabe tvivl og stagnation hos de nævnte mennesker. Kristendommen er nemlig ikke givet i en form, der i særlig grad er beregnet på at skulle være bevisførelse eller intelligensmæssig udredning. Den er derimod givet i en form, der er beregnet på at være næring for væsenernes religiøse instinkt, der giver dem evnen til at tro blindt på religionens autoriteters udsagn uden nogen som helst fordring på intelligensmæssig bekræftelse. Men efterhånden som intelligensevnen blev fremtrædende degenererede deres religiøse instinkt og dermed evnen til at tro blindt på ting, de ikke kunne få intelligensmæssig eller logisk forklaring på. De accepterede nu kun det, de med deres fysiske sanser og intelligens kunne udforske og opleve som kendsgerning. Da deres højere åndsevner: den humane evne og den heraf affødte intuitive evne endnu ikke var så udviklet, at de kunne opleve den højere åndelige eller kosmiske virkelighed bag den fysiske, måtte de holde sig til forskningen af den fysiske materie. Deres facitter blev derfor kun mål og vægt, hastigheder og bølgelængder, tid og rum. Disse deres facitter er kun viden om skabte ting, men skaberen kan de ikke se. De bliver derfor materialister og gudløse. De tror sig identisk med deres fysiske legeme og mener at deres liv står og falder med dette. Med denne deres materialistiske videnskab har de skabt umådelige goder for menneskene. De har sat menneskene i stand til at lade millioner og atter millioner af naturens ocean af hestekræfter arbejde for sig. Men den materialistiske videnskab giver ingen vejledning i moral og væremåde. Derfor stagnerer væsenet åndeligt i denne materialisme. På visse punkter lever det endnu på dyrets stadium. Ja, de har endog i kraft af deres fremragende intelligens mangfoldiggjort deres evne til at dræbe og ødelægge. Med deres atom- eller kernevåben kan de udslette millioner af andre mennesker og deres kulturværdier i løbet af sekunder. Det er de ufærdige menneskers overdimensionerede dyrebevidsthed eller "djævlebevidsthed" og tro på, at krig kan afskaffes ved krig, der skaber det mørke, det helvede eller ragnarok, som menneskene mere eller mindre lever i. Det er dette materialistiske og gudløse menneske, der er symboliseret på symbolet i den tredje figur fra venstre. Vi ser på den grønne farve, at intelligensen er meget stærkt fremtrædende i forhold til dette væsens følelse. Dødningehovedet og knoglerne skal symbolisere, at dette væsen ikke tror på noget som helst liv efter døden. Men selv om den kosmisk, organiske forbindelse med Gud, set fra væsenets side, i denne dets materialistiske tilstand er ubevidst for væsenet selv, er den lige stabil og urokkelig, set fra Guds side eller kosmisk set. Den vil evigt være uforgængelig.
Symbol af Martinus
Symbol 21
Den evige kosmiske, organiske forbindelse mellem Gud og gudesøn 1