Igennem planteriget og dyreriget, til hvilket sidste det ufærdige jordiske menneske hører, sker altså Guds skabelse af mennesket i sit billede. Men denne skabelse kan, som vi allerede er blevet kendt med, kun finde sted i kraft af væsenernes selvoplevelse af mørke og lys. Da det er den allerhøjeste form for behags- eller lysoplevelse, der er slutfacittet på nævnte skabelse, vil dette facit umuligt kunne nås uden ved væsenernes oplevelse af kendskabet til mørket. Og det er dette kendskab, væsenerne ved deres egen selvoplevelse tilegner sig ved deres udviklingspassage igennem planteriget og dyreriget. Plante- og dyreriget er således livsoplevelsesevnens tilblivelseszone i hvert nyt spiralkredsløb. Det er i denne zone, at væsenerne bliver udformet, opdraget og undervist af Gud og dermed bliver formet i hans billede efter hans lignelse. Derefter er væsenet kvalificeret til at kunne leve hundrede procent i kontakt med Gud, lyset, kærligheden og saligheden i de næste fire guddommelige riger eller verdener i spiralkredsløbet, hvor alt er lys, lys og atter lys.