Det Evige Verdensbillede, bog 2
13. På samme måde kan vi også på symbolet aflæse årstiderne i de levende væseners jordlivskredsløb.
I dette kredsløb udgør det, vi kalder "barndommen", vinterprincippets område.
Det levende væsen er i sin spæde barndom i sin mindste livsudfoldelse.
Men det har i sig, ligesom det bladløse træ i skoven om vinteren, livskimene eller talentkernerne, der efterhånden kommer til udfoldelse.
Det er denne udfoldelse, vi i jordlivskredsløbet kalder "ungdommen", og som er det samme som "forårsprincippets" udfoldelse i det nævnte kredsløb.
I dette "forår" tager livsudfoldelsen til ligesom i årskredsløbets forår.
Efter ungdommen kommer "manddommen", der er det samme som "sommeren" i jordlivskredsløbet.
Efter manddommen kommer "alderdommen", der er det samme som "efteråret" i væsenernes jordlivskredsløb.
Disse jordlivskredsløbets årstider er på symbolet markeret under de samme markeringer som døgn- og årskredsløbets årstider eller somre og vintre, forår og efterår.
![Symbol af Martinus](/billeder/symboler/symbol017.jpg)
Symbol 17
Reinkarnation, kredsløb og årstider