Det Evige Verdensbillede, bog 2
13. På samme måde kan vi også på symbolet aflæse årstiderne i de levende væseners jordlivskredsløb. I dette kredsløb udgør det, vi kalder "barndommen", vinterprincippets område. Det levende væsen er i sin spæde barndom i sin mindste livsudfoldelse. Men det har i sig, ligesom det bladløse træ i skoven om vinteren, livskimene eller talentkernerne, der efterhånden kommer til udfoldelse. Det er denne udfoldelse, vi i jordlivskredsløbet kalder "ungdommen", og som er det samme som "forårsprincippets" udfoldelse i det nævnte kredsløb. I dette "forår" tager livsudfoldelsen til ligesom i årskredsløbets forår. Efter ungdommen kommer "manddommen", der er det samme som "sommeren" i jordlivskredsløbet. Efter manddommen kommer "alderdommen", der er det samme som "efteråret" i væsenernes jordlivskredsløb. Disse jordlivskredsløbets årstider er på symbolet markeret under de samme markeringer som døgn- og årskredsløbets årstider eller somre og vintre, forår og efterår.
Symbol af Martinus
Symbol 17
Reinkarnation, kredsløb og årstider