Det Evige Verdensbillede, bog 2
11. Under symbolet over Guddommen og det fuldkomne menneske eller kristusvæsenet ser vi noget af jordkloden skitseret. Vi ser, at der omkring den forekommer et tæt skyområde. Dette skal symbolisere jordklodens mørke og dræbende tankeklima og krigsmanifestationer. Ligesom solen spreder de materielle skyområder og skaber lys, der hvor disse før dannede skygge, således opløser Guds ånd igennem verdensgenløsningen jordklodens mørke, mentale skyområder, dræbende tankeklimaer og krigsenergi. Og hen over disse dødsterræner og lidelsesområder vil Guds ånds strålevæld omslutte jordens menneskehed i et kærlighedens rige, hvor alle elsker alle, og hvor alle elsker Gud og er ét med den evige Fader.
Symbol af Martinus
Symbol 23
Det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse