11. Det er dette foran berørte religiøse instinkt og den heraf følgende tro på højere magter eller Guddommen, der er symboliseret på symbol nr. 22A som de to trekanter i lysfeltet foroven på symbolet. Den mindre trekant symboliserer det levende væsens jeg, medens den større trekant symboliserer Guddommens jeg. Men disse to jeger med deres tilhørende overbevidsthed og evige eksistens er hverken det materialistiske eller det troende menneske virkelig bevidst i. Det religiøse menneske tror ganske vist på højere magter eller Guddommen, men dette at tro er ikke det samme som at vide. Da den religiøse tro kun er baseret på væsenets instinkt, hvilket vil sige: på stærk anelse, og ikke på en på kendsgerninger baseret absolut viden, opstår før eller senere tvivlen, og hele det religiøse og åndelige område afslører sig da for væsenet som et mysterium, som en uløst gåde. Alle religiøse trossamfund verden over, altså samfund, der udelukkende er baseret på tro – og ikke på absolut viden, lever således på denne for dem selv uløste gåde. Men ved verdensgenløsernes hjælp er deres religiøse instinkt eller anelse angående deres trosobjekt blevet stimuleret og vejledet så stærkt, at denne ligefrem er blevet en suggestion, så de nærmest føler den – ikke som anelse – men som vished. Og på denne guddommelige suggestion har hele den religiøse side ved jordmenneskeheden hidtil været baseret. For de troende og de materialistiske mennesker er Guddommen, det levende væsen, verdensaltet og livet som før berørt et mysterium, en uløst gåde. – Dette er symboliseret ved spørgsmålstegnet, der forekommer over de to trekanter, der symboliserer Guddommens jeg og gudesønnens eller det levende væsens jeg. Men ved disse figurers trekantede form symboliserer de ikke blot jeget i væsenet, men også de to andre principper: skabeevnen eller X2 og det skabte eller X3. Disse to X'er forbundet med jeget, der udgør X1, danner som tidligere påvist det tre-enige princip, der er Guddommens og det levende væsens totalanalyse og dermed livsmysteriets løsning. Det er denne løsning, den materialistiske videnskab ikke kan og ikke har til opgave eller mission at give menneskeheden. Den kan derfor heller ikke give menneskeheden nogen moral eller kosmisk vejledning i væremåde. Dens mission er udelukkende fysiske analyser. Og på dette område er den genial og har allerede forbedret menneskehedens fysiske tilværelse med et ocean af strålende goder, i hvilke man kan føle Guds velsignelse og nærhed. I forbindelse med den kosmiske videnskab bliver den Guds redskab til at fjerne mørkets og trældommens princip, "i dit ansigts sved skal du æde dit brød", fra det kommende fuldkomne menneskerige på jorden.